Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvorfor må vi ikke være med mere?

Mennesker på overførselsindkomster har i stigende grad overtaget rollen som samfundets syndebukke, og det er rigtigt hårdt at lægge ryg til hver dag.

Merete Hornecker, socialpolitisk konsulent, Charlotte Donna Kristensen, sundhedspolitisk konsulent, Conni Lindborg, administrativ medarbejder, Anne Buur, journalist og Elsebeth Lørup-Hoff, Informationskonsulent - alle fra Dansk Fibromyalgi-forening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Dansk Fibromyalgi-Forening er vi ni medarbejdere i fleksjob. Stort set hver dag bombarderes vi af udsagn om urimelig krævementalitet, og hele tiden lader man os forstå, at vi ”nasser” på hårdtarbejdende skatteborgeres indsats.

Vi er visiteret til fleksjob af forskellige årsager. Nogle har psykiske problemer, nogle er kroniske smertepatienter, andre har forskellige handicap.

Vi har forskellig uddannelsesmæssig baggrund - lærere, HK'ere socialrådgivere og journalister. Forud for tilkendelsen af fleksjob har vi været igennem et årelangt og udmarvende forløb med omfattende sagsbehandling i kommunerne, adskillige arbejdsprøvninger samt et utal af helbredsmæssige udredninger og andre tiltag.

Fælles for os alle er, at vi er engagerede og kompetente medarbejdere, men vi er også medarbejdere, som har meget store udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Uden fleksjob vil vi ikke kunne fastholdes her, da vores arbejdsevne er væsentligt og varigt begrænset.

I debatten glemmes det alt for ofte, at det skal være fuldt dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat - vel at mærke i ethvert erhverv.

Varigt betyder netop, at der ikke er mulighed for forbedring. Hvis det er tilfældet, visiteres man slet ikke til fleksjob. Vi arbejder typisk mellem 14 og 18 timer om ugen, og vi ville alle gerne arbejde mere, men det er vi desværre ikke i stand til. Tværtimod bliver de fleste af os i løbet af en årrække nødt til at nedsætte timetallet yderligere, fordi helbredet forværres, så vi kun kan klare at arbejde 12-14 timer.

Det vil hverken ”økonomiske incitamenter” eller andre former for pisk eller gulerod kunne ændre på.

Se på realiteterne

Det hævdes ofte, at fleksjobbere tjener alt for mange penge.

Det er lodret forkert. En HK-undersøgelse har vist, at hovedparten af alle fleksjobbere tjener mellem 200.000 og 300.000 kr. om året inklusive pension.

Vi vil meget gerne have lov til at være en del af arbejdsmarkedet, men det er kun muligt med en række individuelle skånehensyn, bl.a. nedsat arbejdstid, ekstra pauser m.m.

Det undrer os, at politikere fra stort set alle partier hårdnakket vælger at se bort fra realiteterne i forsøget på at beskære og ødelægge et af de mest succesrige tiltag på beskæftigelsesområdet overhovedet.

Kære politikere, hvis I ødelægger fleksjobordningen, er vi mange, der ikke kan længere kan fastholdes på arbejdsmarkedet - det vil vi være rigtigt kede af.