Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Nu er det vist nok

Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har netop bragt bogen '”Tavshedens tyranni” på markedet, og gud hjælpe mig, om ikke dermed gud og hvermand for gud ved hvilken gang får lejlighed til at se de berømte Muhammed-tegninger.

Axel Madsen, Kollerupparken 1, Vallensbæk Strand

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære FR. Nu kan vi altså ikke trampe mere i den historie. Vi har ved mange lejligheder klappet dig på hovedet og sagt: »Ja, du er en brav, stor og stærk mand,« men - nu er det vist nok. Danmark har i skrivende stund haft ca. fem-seks sikkerhedsmæssigt set alvorlige situationer som følge af de ganske sjove, men forbandede tegninger.

Hvis næste ”situation” betyder død og lemlæstelse her i Danmark, ja, så ved vi alle, at det med politiets og PET's hjælp næppe er netop dig og din arbejdsplads, der bliver ramt. Kan du virkelig leve med den tanke?