Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten debat
Læserbreve 02.08.08 kl. 03:00

Det er bedre at forebygge

Af SVEND AUKEN folketingsmedlem (S)

STØRRE OMHU med formulering af de fælles EU-regler, så utilsigtede domstolsfortolkninger forebygges sammen med et langt større politisk/diplomatisk engagement fra regeringen, inden kontroversielle sager afgøres, er farbare veje, hvis man vil mindske problemet med en ”aktivistisk” EF-domstol.

Derimod er det bebudede Rønn Hornbech/Fogh-felttog mod domstolens myndighed dømt til at mislykkes.

EU-samarbejdet er et samarbejde mellem demokratiske stater, der i fællesskab ønsker at løse fælles problemer. Det sker gennem fælles politikker vedtaget og håndhævet af fælles institutioner. En sådan fælles institution er EF-domstolen i Luxembourg. Domstolen er afgørende for, at EU-retten overholdes, og at de fælles regler, der umiddelbart har gyldighed over for borgerne, bliver respekteret.

Mange eksempler


Problemet er imidlertid den ”retsaktivistiske” linje, som domstolen har lagt siden sin oprettelse, hvor uklarheder i de fælles EU-retsakter af domstolen fortolkes udvidende og offensivt. Senest har denne linje givet anledning til alvorlige kontroverser, når det drejer sig om konfliktretten på arbejdsmarkedet og opretholdelse af stramme indvandringsregler i Danmark.

Men der har været mange andre eksempler. Uanset om man kan lide domstolens konkrete domme (mange er sympatiske), er der selvsagt noget betænkeligt ved en politiserende domstol.

Dansk retstradition er, at dommerne dømmer ud fra gældende ret og sikrer, at reglerne holder sig inden for forfatningens rammer - men at de ikke skaber en ny retstilstand. Vi ville slet ikke finde det acceptabelt med amerikanske tilstande, hvor flertallet i den amerikanske højesteret har afgjort, hvem der skal være præsident, om der skal være raceadskillelse i skolerne, om kvinder skal have ret til fri abort, eller sigtede skal have grundlæggende rettigheder i strafferetsplejen. Hvad kan der gøres?

Ministrenes og VKO's angreb på domstolen har den modsatte effekt. En generaloffensiv fra Fogh i Det Europæiske Råd vil falde til jorden, og samme skæbne vil overgå protokoller (herunder nye danske retsforbehold), som skal ratificeres af de øvrige EU-lande.

Nødvendigt med omhu
Derimod er der ingen tvivl om, at erfaringen viser, at det er nødvendigt med langt større omhu, når man vedtager fælles EU-regler. Processen med kommission, et offensivt EU-parlament og 27 medlemsstater (og 10.000 lobbyister) fører ofte til problemløsninger gennem dobbelttydige formuleringer.

Den tendens må Danmark aktivt modsætte sig. Uklare retsregler giver domstolen alt for stort spillerum. Hvert eneste nye direktiv må nøje prøves ud fra, hvordan domstolen kan finde på at fortolke det. I et land som Danmark med tilbageholdende domstole kan man tillade sig den luksus at sløre teksterne. Det går ikke i EU.

Dernæst kan man sørge for at skabe blæst om politiske sager, inden de bliver afgjort. Ifølge EU-retten har en medlemsstat lov til at blande sig som frivillig part (”biintervenere”), og den ret skal Danmark og andre gøre aktivt brug af - ikke blot i juridiske indlæg, men også ved mobilisering af den offentlige opinion og gennem opsøgende diplomati over for andre lande og over for politikerne i EU-Parlamentet.

Det var på den baggrund, at det store flertal i Folketinget på Socialdemokratiets forslag overtalte regeringen til en aftale om, at ministerierne nøje følger de principielle sager for EF-domstolen og holder Folketinget underrettet om dem. Desværre har regeringen hidtil ikke levet op til denne aftale. Det er bedre at forebygge uheldige kendelser end at kaste sig ud i Rønn Hornbech-tirader, når sagerne er afgjort.

Følg
Jyllands-Posten
forsiden lige nu

Rusland viser militære muskler

Som svar på Ukraines "militærmaskine" foretager Rusland militære øvelser nær Ukraine.

Ups: 110.000 børn fik brev fra Skat

Endnu engang har der været rod i Skats systemer.

F1-lånets popularitet i frit fald

Til gengæld er der dødt løb mellem F3-F5-lånene og de fastforrentede lån.

Disse biler er bare bedst

Forhandlere og værksteder har forbedret deres kundeservice.

Stor sølvskat fundet af amatørarkæolog

Skatten kan være gravet ned af et medlem af berømt fynsk familie.

Forfatter: Sønderjylland bør være tysk

Sønderjylland har ikke noget ud af at være en del af Danmark, mener kendt dansk forfatter.
Annonce
Blogs
Debat
Kommentarer
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce