*

 

Viden

Alle gletsjerne nord for ækvator smelter

Siden 1979 har gletsjere og iskapper på den nordlige halvkugle tabt mere is end hidtil antaget, viser studie.

Helheim Gletsjeren i Sydøstgrønland. Karl Ritter

Samtlige områder med gletsjere og iskapper på den nordlige halvkugle er blevet mindre gennem de seneste 30 år og skrumper stadig hurtigere på grund af klodens hedetur.

Fra 2000-2009 bidrog smeltende is nord for ækvator til en global havstigning på 0,85 millimeter årligt - hvilket er en betydelig stigning fra det gennemsnit på 0,6 millimeter, der gælder for hele 30-års-perioden.

Det viser det hidtil mest detaljerede studie, som onsdag præsenteres på en stor videnskabelig konference i Wien i regi af European Geophysical Union (EGU).

Bekymrende tendens

Bag undersøgelsen står den danske polar- og klimaforsker Sebastian Mernild fra Center for Scientific Studies i Valdivia i Chile, der har arbejdet sammen med kolleger fra Colorado State University i USA.

- Vi vurderer, at gletsjere og isskjolde på den nordlige halvkugle mister mere masse end hidtil antaget, hvor simplere modeller har været anvendt.

- Tendensen over de seneste 30 år er bekymrende, og alt tyder på, at vi i fremtiden går mod stigende gletsjertab og bidrag til havniveauet, siger Sebastian Mernild til Ritzau.

Forhold er simuleret

Forskerne har undersøgt de tusindvis af nordlige gletsjere i perioden 1979-2009. Det dækker områder i Alaska, Canada, Grønland, Island, Svalbard, Norge/Sverige, Rusland, Alperne, Kaukasus og Himalaya.

- Vi har simuleret forholdene for samtlige gletsjere for hver tredje time gennem de 30 år og med en opløselighed på én kvadratkilometer. Tidligere studier har anvendt månedlige intervaller og en opløselighed på cirka 100 kvadratkilometer, oplyser Sebastian Mernild.

Ifølge Nasa er lufttemperaturen på den nordlige halvkugle steget cirka 0,6 grad siden 1979. Havniveauet stiger omkring 3,2 millimeter årligt på grund af smeltende is, og fordi vand udvider sig, når det bliver varmere.

FN's klimapanel anslog i 2007, at havene stiger 18-59 centimeter i dette århundrede. Mange forskere vurderer imidlertid allerede nu, at havniveauet kan stige op mod 160 centimeter inden år 2100.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere
»Så kan de også lige se blonden på kjolen – og blondinen selv«
Birthe Kjær er et sikkert hit på festivaler i hele landet og blandt grandprix-fans, der stadig har ”Vi maler byen rød” fra 1989 på deres topti. Nu er hun til Aarhus Festuge, hvor hun vil helt tæt på sit publikum. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her