*

Viden

Depression skyldes defekt bremse i hjernen

Nye danske rotteforsøg afslører, at depressives hjerner er ude af stand til at kontrollere aktiviteten i visse hjerneområder – det medfødte bremsesystem duer ikke. Opdagelsen kan føre til nye former for antidepressiv medicin.

Hjernens signalstoffer, de såkaldte neurotransmittere, fungerer som enten speedere og bremsere i nervecellernes indbyrdes kommunikation i hjernen. Hvis en bremse eller en speeder ikke virker, ryger kommunikationen ud af kontrol. Det medfører celledød og depression. Illustration: Colourbox

Forestil dig, at du er helt nede i kulkælderen – at du er trist, har opgivet modet og egentlig bare helst vil sove dagen væk. Til sidst kan du ikke holde det ud mere og går til læge, der fortæller dig, at du lider af en depression. Men den medicin, du får ordineret, har desværre ikke nogen effekt på dig.

Læs også på Videnskab.dk: Depression kan skade hjernen

Antidepressiv medicin i form af de såkaldte SSRI-midler, såsom Cipramil eller Fontex, virker langt fra på alle patienter, skriver Videnskab.dk.

Videnskaben kan ikke rigtigt forklare hvorfor, ligesom den også kun kan sige meget lidt om, hvad medicinen egentlig gør ved hjernen. I det hele taget er forskeres viden om, hvorfor man overhovedet bliver deprimeret, ret begrænset.

Men nye banebrydende dyreforsøg ved Aarhus Universitet har gjort forskerne klogere. Det har afsløret mekanismer, der ser ud til at spille en rolle for udviklingen af depression.

Læs også på Videnskab.dk: Betændelse kan udløse depression

Man ved, at hjerneområdet hippocampus spiller en central rolle i udviklingen af en depression. Ved at udtage dyrenes hjerner og udføre forsøg med specifikke nerveceller i den, har forskerne fundet en defekt neurotransmitter, GABA, som man ved, er med til at holde kommunikationen mellem to slags nerveceller, interneuroner og granulaceller, under kontrol i hjerneområdet.

»Når bremsen forsvinder, er det speederen, der tager over, og det har den konsekvens, at granulacellerne bliver hyperaktive. De hyperaktive celler frigiver substansen glutamat, som dræber hjerneceller. Når en del af områdets hjerneceller dør, skrumper hippocampus. Og da hippocampus er stærkt involveret i genereringen af vores følelsesliv og hukommelse, udvikler vi en depression. Vi bliver triste og dårlige til at huske,« siger professor i fysiologi og biofysik Kimmo Jensen til Videnskab.dk.

Han har gennemført studiet sammen med projektleder og lektor i molekylær psykiatri Ove Wiborg ved Aarhus Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Mindfulness hjælper mod angst og depression

Forskerne har gjort opdagelsen under forsøg med tynde skiver af frisk hjernevæv fra forsøgsrotter. Da de tynde skrivers hjerneceller stadig var levende, kunne forskerne ved at udsætte nervecellerne for forskellige påvirkninger undersøge, om de fungerede, som de skulle, eller var defekte. Påvirkningen bestod i små elektriske stød, der var stærke nok til at kunne sætte gang i nervecellernes bremse.  

De raske nerveceller reagerede på strømmen, som de skulle, ved at frigive tilstrækkelige mængder af GABA, der kunne dæmpe den aktivitet, som strømmen havde fremprovokeret. Nervecellerne fra de deprimerede dyr reagerede derimod ikke. Bremseeffekten var tydeligvis nedsat.

Læs også på Videnskab.dk: Stress og depression gør dig ældre

Forskerne kunne umiddelbart ikke gennemskue, hvad der kom først: om det var den defekte bremse, der fremprovokerede en depression – eller om det var depressionen, der kom først og ødelagde GABA-neuronerne.

Men ved at gennemføre yderligere forsøg, er det efter forskernes vurdering mest sandsynligt, at det er den defekte bremse, der fremprovokerer en depression. For da forskerne gav deprimerede rotter antidepressiv medicin, genvandt GABA-bremsen sin magt over granula-cellerne. Hjerneområderne begyndte igen at snakke normalt sammen igen, hvorefter depressionen forsvandt.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor kan stress føre til depression

»Det rigtigt interessante var, at bremserne blev repareret igen, når vi gav Cipramil til rotterne. Problemet er dog, at antidepressiva har begrænset effekt. Det var kun var nogle rotter, der fik repareret deres bremse og dermed slap af med deres depression – resten forblev syge. Kommende studier kan forhåbentlig forklare, hvorfor medicinen ikke kan hjælpe alle,« siger Kimmo Jensen.

Den gængse opfattelse har hidtil været, at depression fortrinsvist skyldes, at nervecellerne ikke modtager tilstrækkeligt af neurotransmitteren serotonin, som spiller en vigtig rolle for vores stemningsleje. De seneste år er det dog blevet mere og mere klart, at det ikke kan være hele forklaringen. Det kan du læse mere om i artiklen på Videnskab.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her