*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Viden 17.12.2012 kl. 19:09

Se årets smukkeste billeder af rummet

Vinderne af fotokonkurrencen "Astronomy Photographer of the Year" er blevet kåret. Her kan du se et udpluk af de bjergtagende billeder, som kæmpede om førstepladsen - og selvfølgelig de vindende billeder.

Konkurrencens overordnede vinder. Engelsk-australske Martin Pugh i kategorien 'Det fjerne verdensrum'. Foto: Martin Pugh/Videnskab.dk

Mægtige soludbrud, farvestrålende nordlys og stjernetåger tusind af lysår borte var blandt motiverne i fotokonkurrencen ’Astronomy Photographer of the Year’, der for nylig fandt sine vindere.

Se vinderbillederne påVidenskab.dk

Konkurrencen, som bliver arrangeret for fjerde år i træk af Royal Observatory Greenwich i samarbejde med Sky at Night Magazine, får tilmeldte billeder fra såvel professionelle fotografer som entusiastiske amatører fra hele kloden. Det skriver forskning.no.

Vinderne blev Martin Pugh (UK/Australien) i kategorien 'Det fjerne verdensrum', Masahiro Miyasaka (Japan) i 'Jorden og rummet', Chris Warren (UK) i 'Vores solsystem' og Jacob von Chorus (Canada) som den bedste unge astronomifotograf under 16 år.

Norske Ole Christian Salomonsen fra Tromsø var sidste år blandt konkurrencens vindere med et spektakulært billede af nordlys over Sommarøy.

Læs også på Videnskab.dk:Se videoen af fantastisk naturfænomen

I år var han repræsenteret i konkurrencen med billedet ’Celestial Illumination’, som viser nattehimlen oplyst af et stort, fyrværkerilignende farveshow. Billedet vandt dog ikke.

Nordlyset er også motivet i Tommy Eliassens billede. Han har fanget farvespillet over fjelde Høgtuva, mens lyset spejler sig i vand på fjeldet.

»Der er altid mange fantastiske fotos fra Norge, fordi de har sådan en smuk himmel,« siger Jenny Stewart ved Royal Observatory Greenwich til NRK.no.

Vinderbillederne udstilles ved Royal Observatory Greenwich frem til februar 2013.

Læs om flere af billederne påVidenskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Sådan laver du ungkarlehyblen om til en gentlemans bolig
En ungkarlehybel behøver ikke været overstrøget med pizzabakker, beklædt med masseproducerede plakater og møbleret med størstedelen af et større møbelhus’ sortiment. 
Se flere