Derfor var vinteren så kold

Når Solen sover, bliver vintrene i det centrale Europa ekstremt kolde. Det er konklusionen på et nyt studie, der er gennemført af tyske geofysikere, og som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift i Geophysical Research Letters.

»Vi leverer som de første i verden statistisk robuste beviser for, at perioder med kolde vintre gennem de sidste 230 år i Centraleuropa har en fælles årsag. Studiet bekræfter mistanken om, at solaktiviteten har en indflydelse på det lokale klima,« fortæller Frank Sirocko, der har ledet studiet som professor ved Institut for Geovidenskab ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz.

Læs også på Videnskab.dk: Astrofysikere: Billeder af soludbrud er unikke

Selv om den globale opvarmning varmer kloden mere og mere op, viser de nye analyser en sammenhæng mellem perioder med lav aktivitet på Solen og en lokal nedkøling. Denne mulige sammenhæng finder den danske solfysiker Christoffer Karoff særdeles interessant.

En finger med

»Studiet tyder på, at klimaet ikke er styret af én variabel. Drivhusgassen kuldioxid er uden tvivl en vigtig faktor for, hvor varm kloden er, men solaktiviteten har også en finger med i spillet,« fortæller Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Den store flod Rhinen, der bugter sig gennem mange lande i det centrale Europa, spiller en afgørende rolle i forskernes studie.

Læs også på Videnskab.dk: Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori

Rhinen giver forskerne et simpelt værktøj til at holde styr på, i hvilke år den europæiske vinter var hård eller mild. Rhinen fryser kun til i meget kolde vintre, hvor temperaturen gennem længere tid befinder sig et godt stykke under nulpunktet. En tilfrosset flod vidner derfor om en centraleuropæisk vinter med intens og vedvarende kulde.

Ved at granske logbøger fra skippere, der har levet af at sejle bl.a. gods frem og tilbage på Rhinen fra 1780 og frem til i dag, har forskerne kunnet kortlægge, i hvilke vintre floden var frosset til, og i hvilke år der var fri passage.

Sammenhæng

Disse oplysninger har de efterfølgende sammenholdt med systematiske, historiske optællinger af antallet af solpletter, som er et mål for Solens aktivitet: Jo flere solpletter, der var at se på solskiven, des mere aktiv var Solen.

Studiet afslører, at Rhinen mellem 1780 og 1963 var frosset til mange steder 14 gange. 10 af disse overfrysninger falder sammen med, at solaktiviteten har haft et minimum.

Læs hvorfor den sammenhæng giver mening på Videnskab.dk.