*

Viden

Professorer: Novo Nordisk pakker markedsføring ind som forskning

Hundredetusinder af patienter skiftede til dyrere medicin, da de deltog i forskningsprojekt.

I Indien koster humant insulin ifølge en engelsk professor emeritus et sted mellem 126 og 145 indiske rupees for 400 enheder. Til sammenligning skulle insulinanalogen Detemir (Levemir) koste 952 rupees for 300 enheder. En stribe studier viser, at det er nødvendigt at give mere Detemir for at opnå den samme blodsukkersænkende effekt som med humant insulin (se referenceliste) - det øger omkostningerne ved brugen af den dyrere insulinanalog yderligere. Foto: Videnskab.dk/John Yudkin

Novo Nordisk bliver beskyldt for at have fået hundredtusinder af sukkersygepatienter til at bruge dyrere medicin under dække af, at de deltog i et forskningsprojekt.

Den store danske lægemiddelvirksomhed Novo Nordisk har ry for at have en høj etik, når den udvikler og markedsfører nye lægemidler.

Mistænkt for at overtræde regler

De seneste år er Novo Nordisk dog blevet mistænkt for at overtræde regler og retningslinjer, som internationale lægemiddelagenturer og nationale sundhedsmyndigheder har nedfældet for at beskytte læger og patienter mod at blive snydt.

Nu rejser de to internationalt anerkendte forskere i diabetes, professor emeritus Edwin Gale fra Bristol University og professor emeritus John Yudkin fra University College London, endnu en mistanke.

I to artikler, der for nyligt blev publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift British Medical Journal (BMJ), kritiserer forskerne Novo Nordisk for at have pakket aggressiv markedsføring af en særlig type diabetesmedicin, der under én hat kaldes for insulinanaloger, ind som seriøs forskning.

Fra billig til dyr medicin

Sammen med John Yudkin mistænker Edwin Gale virksomheden for at få læger til at involvere patienter til at deltage i en særlig slags studier kaldet ”postmarketing” under påskud af, at de bidrog til vigtig forskning, der skulle afdække insulinanalogernes effekter.

I virkeligheden gik studierne ifølge professorerne ud på at vænne patienterne til at bruge de nye analoger, der er betydeligt dyrere end det humane insulin.

Velkendt trick

Sådan nogle snedige trick er i forvejen velkendt i medicinalindustrien. De er set mange gange i historien på mindre skala og bliver generelt omtalt som switching-studier, fordi de i bund og grund går ud på switche, det vil sige konvertere, kronisk syge patienter fra et gammelt billigt lægemiddel til et nyt, patentbelagt og dermed dyrt lægemiddel, der kan øge virksomhedens indtjening.

Professorer antyder bestikkelse

Gale bemærker, at lægerne i nogle studier modtog 125 pund per patient - en stor sum i hans øjne, da lægernes praktiske indsats i studierne efter hans vurdering var minimal. Han antyder, at der kan være tale om 'kickback' - på dansk: bestikkelse; en påstand, som Novo Nordisk fuldstændigt afviser.

Klarer sig med mindre

Diabetesforsker Edwin Gale mener, der er mange andre kritisable punkter i Novos studier, som tilsammen tyder på, at der i virkeligheden er tale om markedsføring frem for forskning.

Han baserer sin konklusion på en gennemgang af samtlige observationelle postmarketingforsøg af insulinanaloger som f.eks. Levemir, som han har kunnet finde i onlinedatabasen clinicaltrial.gov, af Novo Nordisk samt virksomhedens to største konkurrenter fra perioden 2004 til 2010. Det viste sig, at Novo Nordisk havde registreret langt flere af sådanne studier i databasen end sine to konkurrenter.

»Novo Nordisk er den eneste virksomhed, der gennemfører postmarketingstudier i så ekstremt et omfang. Ud af de i alt 400.000 patienter, som har været involveret i postmarketingstudier på verdensplan, har Novo Nordisk involveret de 360.000 mennesker.«

Novo Nordisk afviser alle anklager

Novo Nordisk afviser i et svar til tidsskriftet alle anklager.

Læs Edwin Gales kritikpunkter og virksomhedens svar i hele sin ordlyd på Videnskab.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
Velour og mørke træsorter hitter
Sommersæsonen er lig med udsalg – også i møbelbranchen. Bolig ser nærmere på, hvordan man kan gøre en god handel, og hvad man skal lede efter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her