*

Viden 19.07.2012 kl. 19:43

Derfor er de vestlige lande de rigeste

Den katolske munkeorden, Cistercienserne, dannede grundlag for velstanden i Vesten.

Forrådskammer i cistercienserklosteret Santa María de Huerta i Soria-provinsen, Spanien. Foto: Willtron/Wikimedia Commons

Hvorfor er der rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande er ladt tilbage i fattigdom?

Det spørgsmål søger ny afhandling at besvare ved at grave dybt ned i de bagvedliggende mekanismer for vækst, skriver Videnskab.dk.

Afrika 200 år bagud

Før den industrielle revolution var der kun meget små forskelle i landes velstand.

Men den industrielle revolution betød en overgang til mekaniseret produktion, hvilket gav mulighed for at producere langt mere per arbejder.

Med den industrielle revolution kunne især europæiske lande dermed gå voldsomt frem i produktion og har i dag et forspring på 200 år i forhold til visse afrikanske lande.

Dette forspring i timingen af den industrielle revolution kan forklare en stor del af forskellen mellem rige og fattige lande den dag i dag. Derfor er det interessant at se på faktorer, der påvirker timingen af den industrielle revolution.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan mistede Danmark Norge

For at måle et lands økonomiske succes i dag bruger økonomer ofte bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger - landets samlede produktionsresultat.

Der er dog ikke pålidelige data for BNP per indbygger tilbage i tiden før den industrielle revolution. Derfor gør økonomiske historikere ofte brug af befolkningstæthed som mål for et samfunds velstand.

Det skyldes, at stort set alle samfund dengang levede på et absolut mindstemål af økonomisk tryghed og overlevelse, hvilket betød, at al ekstra indkomst førte til flere overlevende - og dermed altså større befolkningsvækst, mens lavere indkomst førte til færre overlevende.

»Vi vil altså gerne teste, hvorvidt steder, der værdsatte nøjsomhed og flid, havde højere befolkningsvækst. Hvordan måler vi så flid og nøjsomhed? Andelen af protestanter i et samfund kunne måske være en indikator for disse værdier, men problemet er her, at det ikke var tilfældigt, hvilke samfund der gik over til protestantismen. Det kan meget vel være, at samfund, der for eksempel var mere veluddannede, havde større tendens til at overgå til protestantismen og på samme tid ville have opnået større økonomisk succes, protestantismen til trods,« siger Jeanet Sinding Bentzen til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er vækst den eneste vej ud af den økonomiske krise?

Derfor har Jeanet Sinding Bentzen sammen med sine medforfattere gravet helt tilbage til det punkt, der før er blevet identificeret som en eventuel oprindelse af "Den Protestantiske Etik" i 1098, da den katolske munkeorden, Cistercienserne, blev grundlagt i Frankrig.

Ordnen var en udbrydergruppe af Benediktinerordenen og gik ind for en strengere adlydelse af Benedikts Regel. For at få så meget tid til bøn som muligt effektiviserede Cistercienserne deres arbejde og minimerede deres forbrug.

»Cistercienserne blev derfor kendt for at være enormt arbejdsomme og sparsommelige. Præcis de dyder, som den tyske økonom og sociolog Max Weber tilskrev protestantismen. Weber har da også selv fremhævet Cistercienserne som tidlige forløbere for den protestantiske etik,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Læs også på Videnskab.dk: Kviksølv afslører elite-munke fra middelalderen

Ved at kigge på statistik for 40 amter i England er Jeanet Sinding Bentzen og hendes medforfattere kommet frem til, at områder, der havde flere Cistercienser-klostre, oplevede højere befolkningsvækst i perioden 1377-1801.

Endnu mere slående var det, at klostrenes effekt på befolkningstætheden var lige stor før og efter 1600. Eftersom alle klostre blev lukket i forbindelse med reformationen i år 1500, betyder det altså, at klostrene havde en indflydelse på lokalsamfundet flere hundrede år, efter de blev lukket ned.

Dermed tyder det på, at det ikke blot var munkenes fremragende evne til f.eks. at udnytte vandmøller, som er blevet bragt videre til eftertiden, men derimod noget mere iboende og fundamentalt.

»Vi cementerer, at munkene videregav deres kulturelle værdier ved - baseret på European Values Study - at vise, at europæiske regioner med flere cistercienserklostre også den dag i dag er regioner, der værdsætter flid og nøjsomhed i større grad end andre regioner. Studiet af munkene viser, at de samfund, der havde en kultur, hvor flid og nøjsomhed blev højt værdsat, havde en fordel, da de skulle gennemgå den industrielle revolution. Alt andet lige vil lande med høj arbejdsmoral historisk set altså kunne opnå større velstand,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

I artiklen på Videnskab.dk kan du læse mere om de dybereliggende faktorer til rigdom og vækst.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
forsiden lige nu

Bavarian indgår milliardaftale om kræftvaccine

Biotekselskabet Bavarian Nordic har indgået aftale med Bristol-Myers-Squibb, som kan være 6,5 mia. kr. værd.

Rejsekortet kan spore dig i fem år

Når der tjekkes ind og ud med rejsekort, bliver oplysningerne gemt i fem år. Transportministeriet sætter kammeradvokaten til at granske juraen i sagen.

Så slem kan strejken blive for Norwegian

Der er andet og mere på spil end aflyste afgange, fastslår luftfartsanalytiker.

USA og Europa truer Rusland med yderligere sanktioner

Sanktionerne indføres, hvis Rusland eller prorussiske separatister i Ukraine ikke lever op til våbenhvile.

Her er to veje, som Danmark kan gå

Skal Danmark om 25 år bestå af to altafgørende metropoler, eller skal der satses på landsbyerne? Der er to veje at gå, mener foreningen ”Danmark på Vippen”.

Husejere inviteret til fest som i 2007

Husejerne kan se frem til gedigne prisstigninger i 2015, viser Finans' nye Boligbarometer. Prisstigningerne er dog stadig koncentreret i de største byer og vækker stigende bekymring hos eksperter.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce