*

Viden 31.05.2012 kl. 12:28

Man kan lugte folks alder

Ny forskning viser, at vores kropsduft bliver mere markant med årene.

Ældre mennesker har en mere markant duft end yngre mennesker, men duften er ikke ubehagelig trods de gængse fordomme. Foto: Colourbox

Alle mennesker udskiller kropsdufte, men ny forskning viser, at lugten varierer i forhold til alderen.

Det er det videnskabelige netmagasin Public Library of Science, der har udgivet en rapport, hvor et forskerhold påviser, at kropsduften ændrer sig med alderen pga. af de kemikalier, som mennesker udskiller via kirtler og bakterier på vores hud.

En af konklusionerne er, at ældre mennesker har den mest markante lugt, men den er samtidig mindre intens og ubehagelig end yngre menneskers lugt.

Duft som praktisk foranstaltning

Leder på forskningsprojektet er svenskeren Johan N. Lundström, som arbejder på Monell Chemical Senses Center i Philadelphia i det nordøstlige USA. Han forklarer det som en praktisk foranstaltning, at vi udskiller dufte.

"I lighed med andre dyr kan mennesker udtrække signaler fra kropsdufte, der giver os mulighed for at identificere den biologiske alder, undgå syge personer, udvælge en passende partner og skelne pårørende fra ikke-pårørende," siger han til nyhedsbureauet PA ifølge The Independent.

Sammen med forskerholdet indsamlede han en række duftprøver fra underarmen på tre grupper af donorer i alderen 20 til 30 år, 45 til 55 år og 75 til 95 år, hvor hver enkelt lugt blev placeret i et glas.

Ældres duft er mere markant

Derefter skulle en ny gruppe på 41 personer i alderen 20 til 30 år lugte til to glas ad gangen og svare henholdsvis på, hvilken lugt der var ældst, og hvor stærk og ubehagelig hver enkelt lugt var.

Konklusionen i rapporten er, at deltagerne i høj grad var i stand til udvælge den ældste lugt, og det var generelt nemmere for deltagerne at identificere duften fra ældre mennesker.

"Ældre mennesker har en mærkbar duft fra underarmen, som yngre mennesker anser for at være nogenlunde neutral og ikke ubehagelig," fortæller Johan N. Lundström til PA.

At duften blev opfattet som neutral forbavsede forskerne.

"Det var overraskende, da den populære opfattelse af lugten af alderdom anses for at være ubehagelig. Det er imidlertid muligt, at andre kropsdufte såsom hud eller ånde kan have andre egenskaber," siger Johan N. Lundström.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Ny viden
Annonce
forsiden lige nu

Udsatte børn skal hjælpes ensartet, men helst så lokalt som muligt

Hellere familiepleje end institution. Det er blandt anbefalingerne fra kommuneforeningen KL til en mere ensartet indsats over for udsatte børn og unge i hele landet.

Mærsk står alene om at acceptere smørelse

Vi vil ikke acceptere smørelse, lyder det fra en række af de største, danske eksportvirksomheder.

SAS får masser af nye bonuskunder

Loyalitetsprogram er en vigtig del af flyselskabets forretning. Men effekten er ikke tydelig i regnskabet.

Islamisk Stat bulldozer irakisk by med kulturarv

Ifølge det irakiske turisme- og antikvitetsministerium er islamisterne i færd med at smadre en historisk by.

Afkastet smuldrer i danskernes milliardfonde

Private investorer står til at få meget lave eller negative afkast på deres investeringer i obligationsfonde.

Esbjerg præsterede vildt comeback

AaB var foran 2-0 ved pausen, men Esbjerg scorede fire gange i anden halvleg og gik videre i DBU Pokalen.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce