Danskere har opdaget malaria-gener

Et dansk forskningshold har i samarbejde med forskere fra Tanzania opdaget de gener hos malaria-parasitten Plasmodium falciparum, der gør parasitten til en af verdens største dræbere.

Det er vigtigt, fordi de nu kan se, hvilket gen hos malariaparasitten, der forårsager alvorlige symptomer som hjernemalaria. Og det er et vigtigt skridt på vejen mod en vaccine.

"Menneske og malaria har altid fulgtes ad. Det har resulteret i et sandt våbenkapløb mellem menneske og parasit. Malaria-parasitter overføres fra myg til mennesker. I blodbanen opformerer parasitterne sig inde i de røde blodceller, så immunsystemet ikke kan "se" parasitterne," fortæller adjunkt Thomas Lavstsen fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet.

Afrikanske børn i farezonen

Malaria er er en sygdom, der hvert år dræber over 700.000 mennesker på verdensplan, hvoraf de fleste er afrikanske børn. Børn er særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet naturlig immunitet.

Et forskerhold fra Københavns Universitet har sammen med tanzanianske forskere gennem seks år indsamlet og undersøgt blodprøver fra syge børn på hospitaler i Østtanzania, og disse resultater er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Naturlig immunitet mod malaria opstår ved at mennesker danner antistoffer mod PfEMP1-krogene, som malaria-parasitten bruger til at hage sig fast i værtens blodkar. Men gennem tiden har parasitterne udviklet mange forskellige og særligt effektive kroge.

Første skridt mod vaccine

Når parasitterne opformerer sig i blodet og sætter sig fast i blodkarrene, kan det blive livsfarligt for værten, og især hjernemalaria er forbundet med høj dødelighed.

Det er disse effektive men dødbringende kroge, som forskerne nu har fundet. Og det har været et vanskeligt arbejde gennem de sidste ti år, fordi krogene er komplekse.

"Vi har længe vidst, at børn bliver syge, fordi de ikke har antistoffer mod parasittens mest effektive PfEMP1-kroge. Nu har vi fundet det gen hos parasitten, som koder for de særligt effektive PfEMP1, og dermed er vi et vigtigt skridt videre mod at kunne udvikle en vaccine mod alvorlig malaria hos børn," forklarer Thomas Lavstsen.

Stadig et stykke vej

Håbet er nu, at man ved at kopiere PfEMP1-kroge i laboratoriet og vaccinere børn med dem, så vil børnene danne antistoffer, som kan forhindre parasitter i at hage sig fast.

På den måde får kroppens immunsystem en chance for at nedkæmpe infektionen, næste gang en inficeret myg stikker barnet. Dermed er der gode muligheder for udvikling af en vaccine, men der er stadig et stykke vej.

"Resultaterne fra vores kolleger viser også, at vi ikke endnu helt forstår hvorledes PfEMP1-krogene binder til karvævet. Det er heller ikke ligetil at lave de dele af PfEMP1-krogen, der kan virke som vaccine. Men vi er i gang, og det bliver vores fokus de kommende år," siger Thomas Lavstsen.