*

Viden

Forsker skal hilse på rumvæsener

FN vil udpege en ukendt, malaysisk forsker til at repræsentere jorden over for rumvæsener.

Hvordan hilser man pænt på et rumvæsen som ET?

Hvordan hilser man pænt på ET? Og kan man føre fredsforhandlinger med et kødædende rumvæsen, som det man kender fra Alien-filmene?

Det skal Mazlan Othman, en 58-årige astrofysiker fra Malaysia, nu til at spekulere over. Ifølge avisen The Sunday Times vil FN i den nærmeste fremtid udpege hende som vores officielle repræsentant, hvis væsener fra det ydre rum skulle lande her på jorden.

Mazlan Othman er i dag leder af FN’s rumkomite Office for Outer Space Affairs (Unoosa), og hun har for nyligt opdaget omkring 700 nye planter rundt om stjerner i andre galakser. 140 af disse planeter skulle have samme størrelse som vores klode, og det har ifølge Mazlan Othman øget muligheden for, at der er liv på andre planeter.

Koordineret indsats på plads

Derfor bør FN ifølge Mazlan Othman forberede sig på besøg fra det ydre rum.

“Vi skal have en koordineret indsats på plads, der tager højde for alle de følsomme aspekter, som relaterer sig til emnet. FN er en grydeklar mekanisme, som kan stå for en sådan koordinering,” udtaler Mazlan Othman ifølge The Sunday Times.

Mazlan Othman har tidligere stået i spidsen for Malaysias nationale rumorganisation, og hun var blandt andet med til at sende den første malajer ud i rummet. Derfor er hun ifølge den britiske rumekspert professor Richard Crowther den ideelle person til at repræsentere os jordboer.

“Othman er absolut det tætteste, vi kommer på en “før mig til jeres leder”-person”, siger Richard Crowther, der er Storbritanniens officielle stemme i Unoosa.

Gammel traktat skal revideres

Tilbage i 1967 underskrev USA, Storbritannien og Rusland den såkaldte Ydre rum-traktat, som blandt andet opridsede, hvordan vi jordboer skulle forholde os over til væsner fra andre planeter. Her blev det vedtaget, at man skulle beskytte jordboer over for rumvæsener ved at sterilisere dem.

Ifølge The Sunday Times vil Mazlan Othman arbejde for at få en mere “tolerant” tilgang til de fremmede væsener.

Planen er, at det nu skal diskuteres i FN’s videnskabelig rådgivningskomiteer, inden FN’s generalforsamling kan tage endelig stilling til det.

TV: Er dette en ufo?

Tv: En ufo over Århus

Tv: Ufo var en sommerfugl

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Ubåde: Sådan kan de spores

Man ved ikke med sikkerhed, om russerne er i stand til at spore ubåde ved hjælp af kølvand. Uanset hvad, så findes der flere metoder til at finde havets metaluhyrer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her