*

Viden

Kunstigt liv skal redde Venedig

Venedig synker i vandet. Men forskere håber, at kunstigt koralrev skabt af ’levende’ byggematerialer kan redde byen.

Protocellerne, der ligner amøber, skal hældes i byens kanaler, og cellerne vil være designet sådan, at de vil søge væk fra lyset og ind i mørket ved husenes fundamenter. Foto: Colourbox

Levende byggemateriale kan om 10-20 år være med til at redde kulturperlen Venedig fra en våd grav. Det håber i hvert fald forskerne.

I gamle dage var vandet et genialt forsvar mod angribende hære, men nu har den gamle allierede vendt byen ryggen.

Byen synker langsomt i havet, men et samarbejde mellem kemi og arkitektur kan stoppe den proces. Såkaldte protoceller kan programmeres til at danne kalksten omkring Venedigs fundament.

På den måde skabes et kunstigt koralrev, som er et meget mere stabilt fundament end den nuværende lerbund.

Visionen er, at lerbunden erstattes med et koralrev, som dannes af protoceller.

Ligner amøber

Protocellerne, der ligner amøber, skal hældes i byens kanaler, og cellerne vil være designet sådan, at de vil søge væk fra lyset og ind i mørket ved husenes fundamenter. Her vil de begynde at danne kalksten, som hurtigt vil danne et kunstigt koralrev. Det rev vil være væsentligt mere stabilt end den undergrund af ler, som byen hviler på nu.

»Fortællingen med Venedig er vores store fremtidsvision. Det er et eksempel på, hvad vi ønsker at opnå med vores forskning. Jeg synes, vi skal tænke på, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid,« siger Martin Hanczyc, der er lektor ved afdelingen for Fysik og Kemi ved Syddansk Universitet.

Måske om 10-20 år

På Center for Fundamental Living Technology, der i daglig tale forkortes til FLinT, arbejder Martin Hanczyc med at udvikle den levende teknologi, som med tiden kan bruges i Venedig.

»Vi håber, at vi kan programmere protocellerne til at gøre det, vi vil have dem til. Den måde, vi gør det på, er ved at komme bestemte kemikalier i protocellerne, som vi ved, reagerer på en bestemt måde med et andet kemikalie. Så det er kemien i cellerne, som afgør, hvordan de opfører sig, og hvilke opgaver de skal løse,« forklarer Martin Hanczyc.

»Det er svært at forudsige, hvornår de protoceller, som kan bruges i Venedig, vil eksistere og være brugbare... måske om 10-20 år. Det ville være godt. Venedig synker meget langsomt, så vi når det nok. Det hele er spekulationer. Men Venedig er bare et eksempel. Fremtiden er at lave byggematerialer, som autonomt vedligeholder bygninger eller løser miljøproblemer,« siger Martin Hanczyc.

Se video om projektet – og læs hele historien på Videnskab.dk HER



Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Ældre Sagen har kæmpet under valgkampen: »Jeg håber, at der blev tænkt på de ældre i stemmeboksen«
Niels Mark fra Ældre Sagens lokalafdeling i Hadsten, der repræsenterer 6.500 ældre fra Favrskov Kommune, har gennem valgkampen kæmpet for de ældre, men kampen fortsætter også efter valgresultatet har tikket ind. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her