Aral-søen genopstår fra døden
Der er håb for fiskere i Kasakhstan. Den engang døde Aral-sø er med dansk støtte blevet levende igen.
Aralsøen var engang verdens fjerdestørste ferskvandssø på 64.000 km2. Men på få år tørrede søen ind, og alle fisk og alt ferskvandsliv forsvandt fra den.
Efter mere end ti års kamp kan den nye og levende Aral-sø indvies torsdag.
”Det er ubegribeligt, at vi skulle opleve denne dag. Jeg var kun en lille dreng, da søen forsvandt, og det blev en del af vores identitet, at vi havde mistet den. Nu er vandet snart tilbage ved min landsby Karateren, og vi fisker igen på Aralsøen,” siger formanden for den kasakhiske miljø- og fiskeriforening Aral Tenizi, fiskeren Batyrkhan Prikeev.
Dansk rolle
Den danske Landsforening Levende Hav grundlagde i 1996, med støtte fra DANIDA, et projekt, der skulle sørge for et rigt fiskeliv til søen, og de seneste fem år har de kasakhstanske myndigheder med støtte fra Verdensbanken arbejdet på at genoprette den nordlige del af Aralsøen ved at udbedre kanalsystemer og reservoirer og dermed stabilisere vandtilførslen til søen.
Samlet set har det gjort det muligt at genskabe en stor del af søens fiskebestand. Fra at være helt udslettet har fiskeriet på søen i dag nået en årlig fangstmængde på 2-3,000 tons.
Det fejres torsdag af blandt andre den kasakhstanske premierminister Karim Masimov og præsidenten for Verdensbanken, Bob Zoellick.
Den danske projektleder Kurt Bertelsen Christensen siger i den forbindelse:
”Dengang var der ingen, der troede på muligheden for den udvikling, vi har været en del af de sidste tretten år. Men det gjorde vi, og det gjorde vores partner Aral Tenizi. Vi kan nu trække os tilbage med god samvittighed. Vi mener, at udviklingen er i gode hænder, og selvom der stadig et stykke vej at gå, før fiskerne helt kan klare sig selv, er det tydeligt at alle niveauer i dag er meget stærkere.”

Psykiatriske patienter behandles på samlebånd

Frygt for uroligheder efter drab
Guld til FCM’s danske besætning
Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel
Obama gav opsang efter sexkrænkelser
Flådekandidater fik en klar opfordring efter nye sexskandaler i hæren. Læs artikel
Forsker til Løkke: Holdning og standpunkt er det samme
Knap 3000 må vinke farvel til seniorjob
Dagpengeaftale udskyder retten til seniorjob for næsten 3000 danskere. Læs artikel



