*

Viden

Hveps får navn efter Harry Potter-figur

Ligesom Potter-figuren delvist genvandt sin ære, vil forsker også gøre det samme for hvepsen.

Den newzealandske hveps Lusius malfoyi. Foto: Tom Saunders

Den stikker ikke og lever heller ikke i flok.

Ikke desto mindre er der tale om en hveps. Én af de omtrent 3.000 endemiske arter, som findes i New Zealand, men som man kun kender omkring en tredjedel af.

Nu har én forsker sat sig for at øge kendskabet til nogle af de lokale hvepse og give dem et bedre ry. Tom Saunders, som er ph.d.-studerende på University of Auckland, har således studeret og navngivet en indfødt af slagsen.

Kommentar: Edderkoppen, der ville være hveps – ny dansk art æder græshopper

Navnet er Lusius malfoyi efter Harry Potter-figuren Lucius Malfoy, som er far til Hogwarts-eleven Draco Malfoy.

»Jeg brugte navnet Lusius malfoyi, fordi Malfoy er en karakter i bøgerne med et dårligt ry, som genvinder sin ære til sidst, og jeg forsøger at genvinde æren for vores indfødte hvepse,« udtaler Tom Saunders, som gerne vil give budskabet videre, at langt fra alle hvepse stikker.

Lucius Malfoy er igennem Harry Potter-serien en skurk, der er på Lord Voldemorts side. I den sidste bog forlader Malfoy dog Voldemort ved slaget om troldmandsskolen Hogwarts, og efterfølgende vidner han mod dem, som kæmpede på Voldemorts side.

Hvepse har et kapitalistisk arbejdsmarked

Lusius malfoyi er en parasitoid hveps, som reproducerer sig ved at sprøjte sine æg ind i levende larver, der langsomt bliver ædt indefra af hvepselarverne.

En del af Tom Saunders' arbejde har desuden bestået i at udvikle en mere effektiv metode til at fange hvepse, så det bliver nemmere at identificere de mange arter.

»Det store problem er manglen på data, vi ved ikke hvilke arter vi har,« lyder det.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her