*

Viden

Neandertaleres hjerner voksede som menneskers

Neandertaleres hjerner havde en lang vokseperiode, ligesom moderne mennesker, viser et studie. Hos mennesker bliver den lange barndom forbundet med evnen til at lære nyt.

Tre af forskerne sidder rundt om bordet med neandertaldrengens skelet (venstre til højre) Antonio García-Tabernero, Antonio Rosas og Luis Ríos. Foto: Andrés Díaz-CSIC Communication/videnskab.dk

Menneskebørns usædvanlig lange barndom og langsomme modning er ikke så unik, som vi tidligere har troet.

Et nyt studie viser nemlig, at neandertalerne på afgørende punkter havde mindst lige så lang udvikling, fortæller forskere ledet fra Museo Nacional de Ciencias Naturales i Madrid, Spanien. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet har forskerne analyseret skelettet fra en neandertaldreng, der døde for 49.000 år siden, da han var syv år og otte måneder gammel.

Og resultatet viste blandt andet, at drengens hjerne var længere tid om at modnes og nå sin fulde størrelse, end det er tilfældet hos moderne mennesker.

Læs også: Fortidsmenneskers DNA bringer os tættere på, hvad der gør mennesket unikt

»Vi har altid troet, at den måde, vi vokser op på, menneskets lange barndom, var unik for vores art, men nu kan vi se, at den opvækst, som tillader os den her store hjerne og det at modne langsomt, er delt med en anden menneskeart,« siger palæoantropologen ved Museo Nacional de Ciencias Naturales, Madrid, Spanien, Antonio Rosas, som har ledet forskningen.

Drengens hjerne voksede stadig

Neandertaldrengens skelet stammer fra en hule ved navn El Sidrón i det nordlige Spanien, hvor forskerne foreløbig har fundet resterne af en familie på 13 neandertalere.

Ved hjælp af analyser af drengens tænder var det muligt at fastslå hans alder meget nøjagtigt.

Forskerne målte derefter på drengens skelet og fandt frem til procentdelen for voksenmålet af en gennemsnitlig neandertalmand. Dette tal kunne de så sammenligne med det tilsvarende tal for moderne mennesker.

Læs også: Lårbensknogle afslører ukendt forbindelse mellem mennesker og neandertalere

Det viste sig, at drengen både havde træk, der var yngre og ældre end moderne mennesker.

Men da forskerne målte på drengens hjernevolumen, var det kun 87,5 procent af en voksen neandertalmands.

Til sammenligning er et menneskebarns hjernevolumen normalt helt færdig med at vokse, når barnet er syv år og otte måneder.

Neandertalerne havde kunst og kultur

Hos mennesker bliver den lange barndom ofte sat i forbindelse med avancerede sociale strukturer til børnepasning og en mental udvikling, der favoriserer indlæring frem for instinkt.

»Det at vi fødes så ufærdige gør også, at børnene bliver nødt til at lære en masse undervejs. Det sætter så børnene friere i forhold til instinktiv 'programmering' og gør at indlæring får lov at spille en meget større rolle,« fortæller professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen ved Aarhus Universitet.

Læs også: Oldgamle tænder: Mennesket delte Europa med neandertalerne i mindst 1000 år

Det nye studie bekræfter dermed en tendens, hvor forskere bevæger sig væk fra et tidligere billede af neandertalerne som en mere simpel version af moderne mennesker uden sprog og kultur.

Forskere har blandt andet fundet tegn på begravelsesritualer, smykker og kunst, samt ridsede tegn hos neandertalerne.

»Neandertalerne gennemgår i disse år en større revurdering, hvor de givetvis har været tættere på os i kognitiv og social formåen end tidligere antaget. Denne undersøgelse af barndomsudviklingen bringer dem endnu tættere på os,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her