*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Viden

Arkæologer finder guldsmeds grav tæt ved Luxor

En 3500 år gammel grav er udgravet ved Luxor i Egypten.

Gravkammeret indeholder blandt andet statuer af guldsmeden Amenemhat, hans kone og en af hans sønner, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse. Foto: Nariman El-Mofty

Egyptiske arkæologer har fundet en grav, der indeholder de jordiske rester af en fremtrædende guldsmed, som levede i Egypten for omkring 3500 år siden.

Graven indeholder også statuer, mumier og smykker.

Det er det seneste store fund, der er gjort i nærheden af feriebyen Luxor.

Gravkammeret og dets indhold stammer fra det 18. dynasti i det gamle Egypten. Det vil sige omkring år 1500 før vor tidsregning. Det oplyser landets minister for antikken, Khaled al-Anani.

- Arbejdet er ikke afsluttet endnu. Vi fortsætter og arbejder på at finde flere genstande og flere gravkamre, siger ministeren.

Gravkammeret indeholder blandt andet statuer af guldsmeden Amenemhat, hans kone og en af hans sønner, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Arkæologer har fundet 17 mumier i egyptiske katakomber

Tidligere i år har egyptiske myndigheder meddelt, at de har fundet en dommers grav fra samme æra.

Desuden har svenske arkæologer i år udgravet 12 gamle begravelsespladser, som er næsten 3500 år gamle, ved den sydlige by Aswan.

Egypten håber, at de nye fund kan tiltrække flere turister til landet.

Antallet af turister styrtdykkede i kølvandet på de massive protester mod den daværende præsident, Hosni Mubarak, i 2011.

Dengang udgjorde turismen knap en femtedel af den egyptiske økonomi.

Flere bombeangreb og militante gruppers aktiviteter i Egypten har ligeledes afskrækket turister fra at besøge Egypten.

I de første syv måneder af 2017 var der imidlertid gode nyheder for den egyptiske turistindustri. Indtægterne steg med 170 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

I alt skæppede turisterne 3,5 milliarder dollar (knap 22 milliarder kroner) i de slunkne egyptiske kasser.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her