*

Viden

Sensationelt abe-fund i Kenya kaster lys over mørk del af evolutionen

Det 13 mio. år gamle og meget velbevaret kranium fra "Alesi" blev fundet ved et tilfælde.

Der var ikke mange, der havde forventet, at palæoantropologerne i det nordlige Kenya ville finde en helt unik skeletdel fra en forhistorisk abe, der levede for 13 mio. år siden.

Ikke desto mindre var det, hvad der skete i 2014, da en assistent på udgravningen under en rygepause næsten snublede over et fuldstændig intakt kranium et ungt eksemplar af arten "Nyanzapithecus alesi".

Det delvist udgravede kranium fra den meget unge abe. Foto: Isaiah Nengo/Christopher Kiarie/Max Planck, Instituttet for Evolutionær Antropologi

Opdagelsen er blevet gjort af et internationalt hold af forskere og er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Ifølge National Geographic, som via en fond har støttet udgravningen økonomisk, er det næsten umuligt, at man skulle kunne finde et helt kranium komplet med mærker fra abens hjerne samt den unge abes blivende tænder, som stadig sidder i kraniet.

Kraniet blev fundet i det nordlige Kenya. Kort: Max Planck-instituttet
Faktisk er det kun sket én gang før, at et kranium fra den tidsalder er blevet fundet, hvilket gør opdagelsen højst bemærkelsesværdig.

»For disse arter har vi, hvis vi overhovedet har fundet noget af kraniet, kun kæber, ansigtet eller begyndelsen af pandebenet. Det er helt uhørt, at man finder et helt kranium,« siger antropologen Brenda Benefit, som har læst studiet igennem inden offentliggørelse.

Antroprologen Isaiah Nengo, som var med til at udgrave kraniet og er hovedforfatter på studiet i Nature, var nærmest i chok over at have fundet et så velbevaret kranium. Ifølge ham kaster kraniet »lys over abernes evolution« i en tidsalder, man ellers ikke ved meget om.

Nyanzapithecus alesi levede i den miocæne epoke for 23 mio. år siden til for 5 mio. år siden, hvor de første menneskeaber også dukkede op.

Forskere: Menneskehedens oldemor faldt fra træ og døde

Når det gælder, hvordan mennesket er knyttet til sine fjerne slægtninge, er der stadig en del ubesvarede spørgsmål, men opdagelsen ventes at kunne gøre os klogere på vores forfædre.

»Kraniet viser os, hvordan den fælles forfader til alle levende menneskeaber og mennesker kan have set ud,« skriver professor Fred Spoor fra Max Planck-instituttet i Leipzig, som også er forfatter på studiet, i en pressemeddelelse.

Foto: Fred Spoor/Max Planck-instituttet

Planen er nu at undersøge den lille abe nærmere for at finde ud af, hvordan den har set ud i virkeligheden. Samtidig vil holdet tage tilbage til området for at udgrave andre fossiler.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her