*

Viden

"Kemohjerne" er et ægte fænomen: Kemoterapi skadede kræftpatienters hukommelse

Kræftpatienter kan få koncentrationsbesvær og forringet hukommelse efter at have fået kemoterapi, viser et nyt dansk studie. Det kan måske skyldes ændringer i hjernens netværk.

Personer, som har fået kemoterapi, kan efterfølgende have problemer med at huske eller koncentrere sig. Det dokumenterer et nyt studie blandt 64 mænd med testikelkræft. Foto: Gerry Broome/AP

Dårligere hukommelse, forringet koncentrationsevne og større besvær med at finde de rigtige ord.

Sådan lyder nogle af de kognitive problemer, som et nyt dansk studie kan dokumentere blandt mænd, der har været i kemobehandling for testikelkræft. Det skriver Videnskab.dk.

På avancerede hjerneskanninger kan forskerne samtidig se, at hjernens netværk fungerer dårligere efter kemoterapien. Disse ændringer i hjernens netværk kan måske rumme nøglen til en forklaring på, hvorfor der kan opstå kognitive problemer i forbindelse med kemoterapi – et fænomen, der populært bliver kaldt for "kemohjerne".

Læs også: Trafikstøj forbindes med øget risiko for tarmkræft

»Vores skanninger viser, at kemopatienterne får forringet deres netværk i hjernen markant. Hjernen kan simpelthen ikke sende information rundt ligeså effektivt som før,« siger Ali Amidi, som er førsteforfatter til studiet og postdoc på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Kaster lys på et overset problem

Forskerne understreger, at det nye studie ikke er et argument for at undgå kemoterapi – behandlingen redder mange patienters liv. Men det er alligevel et vigtigt resultat, fordi flere og flere patienter i dag overlever kræft og skal tilbage på arbejdsmarkedet og deres sociale liv, påpeger Ali Amidi.

»Vores pointe er ikke, at man skal undgå kemoterapi. Men vi kaster lys på et problem, som ofte er blevet negligeret eller overset. Nogle patienter har haft svært ved at få hjælp til kognitive problemer efter kemoterapi. Så vores forskning er med til at sætte fokus på, at problemet er reelt og eksisterer,« siger Ali Amidi.

Læs også: Smag kan forbedre kemopatienters livskvalitet

Forskningsleder og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen er enig i, at det er vigtigt at få kastet lys over de problemer, som kan ramme efter kemoterapi.

»Hvis man får en kognitiv dysfunktion handler det om, at man kan have problemer med at huske, udføre opgaver, passe sit arbejde eller være til stede i en samtale. Det kan være et stort problem for den enkelte, hvis det ikke spiller lige så godt, som før man fik kemo,« siger Christoffer Johansen, som ikke har været en del af det nye studie, men mener, at studiet er »stærkt og veludført.«

Uvist, hvorfor kemohjerne opstår

En række studier – hovedsageligt på patienter med brystkræft – har i de senere år dokumenteret, at kræftpatienter kan opleve hukommelsesbesvær og andre kognitive problemer efter at være blevet behandlet med kemoterapi.

Læs også: Ekstremt præcise billeder skal afsløre kræfts udvikling

Men det er fortsat uvist, hvor udbredt problemet er, og hvorfor det opstår, påpeger Christoffer Johansen.

»I øjeblikket er den store diskussion, hvorvidt det er selve kemien i kemo, som er skyld i, at man får kemohjerne. Der er studier, som viser, at alene beskeden om, at man skal have kemo, kan give en kognitiv dysfunktion. Så det kunne betyde, at det ikke kemoen i sig selv, men den stress, som den forårsager, der kan være årsag til problemet.«

»Vi ved simpelthen ikke endnu, hvordan det hænger sammen,« siger Christoffer Johansen, som forsker i senfølger efter kræft.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her