*

Viden

Ny forskning: Skilsmisse, fyring og dødsfald kan være med til at ødelægge hukommelsen og føre til demens

Forskere har fundet en sammenhæng mellem voldsomme oplevelser og hjernens funktion.

I alt 1.320 mennesker er blevet testet i blandt andet deres hukommelse og evne til at lære nye ting. Foto: Thomas Borberg

Det kan være slemt nok i sig selv at blive skilt, fyret, opleve et dødsfald og fattigdom eller blive tvunget til at flytte fra sit hjem.

Nu viser ny forskning imidlertid, at der tilsyneladende også er en sammenhæng mellem voldsomme eller belastende oplevelser og hjernens funktion.

Gennembrud: Ny tablet mod Alzheimer er et »potentielt vidundermiddel«

Et forskerhold fra Wisconsin University har fundet frem til, at store livsbegivenheder tidligt i ens liv kan være med til at aldre hjernen i uforholdsmæssig grad og ultimativt føre til sygdomme som demens.

Det skriver The Guardian.

I alt 1.320 mennesker blev undervejs testet i blandt andet deres hukommelse og evne til at lære nye ting.

Undersøgelsen viste, at forskellige belastende oplevelser havde den samme indflydelse på hjernen som omkring fire års aldring.

Oplevelserne kan være alt fra at skulle skifte skole som barn til at vokse op i et alkoholiseret hjem.

Doug Brown, forskningsleder hos Alzheimers Society, er ikke overrasket over resultatet, men mener, at det er blevet mere sandsynligt, at de belastende oplevelser i sidste ende kan føre til demens.

Professor: For tidligt at juble over ny demensmedicin

»Resultatet viser, at der bør gøres mere for folk fra dårligt stillede vilkår, der er udsat for større risiko for at blive belastet. Mens vi øger vores forståelse for, hvad der kan føre til demens, er det vigtigt at forstå, hvilken rolle stress og et stressende liv kan have,« udtaler han.

Undersøgelsen viste samtidig, at afroamerikanere i gennemsnit er udsat for 60 procent flere belastende oplevelser end resten af amerikanerne.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Ubåde: Sådan kan de spores

Man ved ikke med sikkerhed, om russerne er i stand til at spore ubåde ved hjælp af kølvand. Uanset hvad, så findes der flere metoder til at finde havets metaluhyrer.
Annonce
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her