*

Viden

Kropssproget sladrer: Sådan opdager du en løgn

En løgn afsløres i kommunikationen mellem to kroppe - ikke alene hos løgneren. Et nyt studie viser nemlig, at kopiering af kropssprog kan være en indikator for at lyve.

Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Hvis du taler med én, der spejler dit kropssprog intenst og nikker bekræftende i takt med dig, er der større sandsynlighed for, at vedkommende lyver.

Det er konklusionen på et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Arizona State University.

Forskningen bygger på samtaler mellem amerikanske studerende, der skulle lyve om deres egne holdninger over for hinanden.

»Vores iagttagelser peger på, at der sker noget særligt under disse samtaler, som på en eller anden måde understøttes af, at man koordinerer bevægelserne med den, man lyver for,« siger lektor i kognitionsvidenskab Riccardo Fusaroli fra Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

Studerende skulle lyve om deres holdninger

Forskerne bag det nye studie brugte en metode, de har udviklet, og som de kalder for djævelens advokat.

Læs også: Jo mere løgn, jo nemmere at lyve

I forsøget deltog 92 amerikanske studerende som et led i en universitetsopgave. Forskerne gav hver person et spørgeskema, hvor de skulle beskrive deres holdninger til en række kontroversielle emner som dødsstraf, legalisering af hash og homoseksuelles ret til ægteskab.

Derefter skulle de tale om et af emnerne og enten lyve eller være ærlige over for deres samtalepartner, imens forskerne filmede.

Og her viste det sig altså, at de havde større tendens til at kopirere samtalepartnerens kropssprog, når de ikke var ærlige om deres egne holdninger.

Løgn kan ikke afsløres med sikkerhed

Men selvom de nye resultater er nytænkende og interessante, vil vi ikke kunne bruge dem til for eksempel at lave bedre løgnedetektorer, fortæller Mette Hjortshøj Sørensen, der har en ph.d. i kriminalteknisk fonetik fra Aarhus Universitet. Hun har ikke været involveret i den nye undersøgelse.

Læs oså: Små løgne vænner hjernen til uærlighed

»Løgnedetektorer bygger ofte på ideen om, at der er følelsesmæssige udsving, som du kan søge efter. Men individers følelsesmæssige reaktioner kan være meget forskellige,« siger hun og fortsætter:

»Nogle mennesker bliver eksempelvis meget nervøse, hvis de er mistænkte, og de kan have et stærkt følelsesmæssigt udslag, selvom de er uskyldige.«

Løgnedetektorer bruges ikke af politiet i Danmark. I USA anvendes de, men ikke i retssalen som bevismateriale. Dertil er det for usikkert, siger Mette Hjortshøj Sørensen.

Det er ikke altid forkert at lyve

Riccardo Fusaroli havde heller ikke regnet med at identificere en løgnedetektor til samtaler.

»Når vi får vigtige indsigter, kan de bruges til træningsprogrammer for nogle, der ikke naturligt lærer sig det samme kropsprog og mimik, som mange andre lærer sig igennem relationer. Det kunne være autister eller mennesker med ansigtslammelse.«

Læs også: Kan man snyde en løgnedetektor?

Selvom han ikke vil anvende denne forskning til patienter her og nu, så er indsigter omkring løgn i samtaler interessante for forståelsen af menneskers kommunikation, mener han:

»Det er jo ikke altid, det er forkert at lyve - det kan være en måde at sikre overensstemmelse med andre. Lad os nu sige, at min kæreste kommer hjem med en ny, grim frisure. Så forventes jeg måske at lyve om, hvad jeg synes om den. At forstille sig er ikke altid noget negativt,« siger Riccardo Fusaroli.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Sproglig armod
Svend Kølsen-Petersen, Risskov
Der forekommer dagligt eksempler på, hvor dårligt det står til med mediernes håndtering af det danske sprog.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her