*

Viden

Ny opdagelse: Håbet er måske ude for liv på Mars

Overfladen på Mars er giftig for alle levende organismer ifølge forskere.

Foto: NASA/AP

Håbet om at finde nye venner på Mars er lige blevet markant mindre, efter et studie har vist, at der findes en »farlig cocktail« af kemikalier på planetens overflade, som kan udslette alle levende organismer.

Der er lavet eksperimenter med de kemiske forbindelser, der er fundet i jordprøver på Mars' overflade. Resultaterne har vist, at kemikalierne i jorden bliver omdannet til stærkt bakteriedræbende af det ultraviolette lys, som dækker planeten. Det betyder, at overfladen og de øverste jordlag bliver effektivt steriliseret, og at levende organismer dermed heller ikke kan overleve.

Debat: Menneskeheden har brug for en bemandet Mars-mission

Opdagelsen har stor betydning for jagten på fremmed liv på Mars. Det er altså nødvendigt at grave dybt for at finde spor efter tidligere eller eksisterende liv, hvis det findes.

Man skal ned i to til tre meters dybde for at finde de bedste livsvilkår, hvor jorden skærmer for strålingen, ifølge Jennifer Wadsworth, som læser en videreuddannelse i astrobiologi ved Edinburg Universitet og står bag den nye opdagelse.

»I de dybder er det muligt, at marsiansk liv kan overleve« siger hun til The Guardian.

Anerkendt astronom: Vi opdager liv i rummet inden for de næste 15 år

Man har længe vidst, at der fandtes kemikalier på Mars kaldet perchlorater, og flere forskere har også antaget, at det ville være giftigt for de potentielle mikroskopiske marsianere.

Men sammen med makkeren Charles Cockell, har Jennifer Wadsworth udvalgt en bakterie, som er almindelig på jorden og ofte findes på rumsonder, og blandet den med magnesium perchlorater og til sidst udsat blandingen for det ultraviolette lys, magen til det, som findes på Mars.

Nasa afslører ny "Mars-bil", der også kan blive brugt som laboratorium

Forsøget viste, at bakterie blev udslettet dobbelt så hurtigt, når perchlorater var med i blandingen, hvilket er det kemikalie, som findes på Mars.

Samme forsøg blev gentaget med andre kemikalier fundet på Mars, hvor resultatet viste sig at være endnu mere dystert for bakteriernes overlevelseschancer. Her blev bakterierne nemlig dræbt 11 gange hurtigere, end med perchlorat alene.

Det er altså kombinationen af de eksisterende kemikalier og strålerne fra det ultraviolette lys, som gør overfladen så fjendtlig overfor levende organismer.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her