*

Viden

Nasa: 10 nye planeter med mulighed for liv er fundet

Planeterne har akkurat den rette afstand til solen for, at der kan være vand.

Billedet er en gengivelse af, hvordan nogle af de 219 nyfundne planeter ser ud, hvoraf 10 har betydelige ligheder med jorden. Foto: NASA/JPL-Caltech via AP

Forestillingen om, at vi på Jorden ikke er de eneste levende væsner i universet, bliver konstant vendt og drejet af forskere, som leder efter fremmed liv i rummet.

Og nu har Nasa fundet 10 nye planeter, der kan være potentielle beboede hjem. Det offentliggjorde agenturet selv mandag.

De en en del af 219 exoplaneter, som Nasa har netop har fundet. Exoplaneter er planeter, som kredser om en anden stjerne end solen. De er altså ikke en del af vores solsystem, og selvom det måske ikke lyder så underligt, at der findes andre planeter i universet end dem, som kredser om vores egen sol, så blev de første exoplaneter faktisk først opdaget i 1990'erne.

Anerkendt astronom: Vi opdager liv i rummet inden for de næste 15 år

De 10 nyfundne planeter er på størrelse med Jorden og i en afstand fra deres stjerner, som gør, at det er muligt for flydende vand at eksistere på overfladen. Sådan en afstand kaldes en beboelig zone og er afgørende for potentielt liv.

Specielt en af de 10 planeter, som hedder KOI7711, har en særlig lighed med Jorden med en størrelse, der er 1,3 gange så stor som Jorden. Nasa håber derfor, at den nye viden vil hjælpe med at finde andet liv i rummet.

Kendskabet til planeterne er kommet fra rumteleskopet Kepler, der blandt andet bruges til at lede efter exoplaneter, som ligner Jorden og samtidig ligger i en afstand fra moderstjernen, som gør livseksistens muligt.

Datasættet er nu færdigt og samlet i et katalog, og stammer fra Keplers første mission i 2012. Der vil komme mere data og dermed ny viden, når datasættet fra 2013s mission, K2, også er komplet.

»Dette grundigt målte katalog er grundlag for at kunne svare på et af astronomiens mest dragende spørgsmål - hvor mange planeter ligesom jorden er der i galaksen?« sagde Susan Thompson, som er Kepler-forsker ved Seti Institute og ledende forfatter på det nye studie. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed
Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her