*

Viden

Nyt studie: Overvægtige kvinder har større risiko for få børn med misdannelser

Studiet har brugt data fra 1,2 mio. svenske fødsler.

Et nyt studie viser, at overvægtige kvinder har større risiko for få børn med misdannelser. Arkivfoto: Gregers Tycho.

Et nyt studie viser, at risikoen for at føde børn med misdannelser stiger, hvis kvinden er overvægtig, når barnet undfanges. Det skriver The Guardian.

Overvægtige kvinder har større risiko for at føde børn med hjertefejl, fordøjelsesproblemer og misformede kropsdele. 

Studiet har brugt data fra 1,2 mio. svenske fødsler i perioden 2001 til 2014.

Studie: Næsten hver tredje person i verden er overvægtig

»Med hensyn til risiko er det bedre at være normalvægtig end overvægtig, og det er meget bedre at være normalvægtig end kraftigt overvægtig,« siger epidemiolog ved Karolinska Institutet og hovedforfatter på studiet Martin Neovius.

Studiet viser, at risikoen vokser proportionalt med graden af overvægt hos kvinden. Det er første gang, at man har kunnet påvise, at der også er øget risiko for misdannelser hos nyfødte, hvis mødre kun er let overvægtige.

Undersøgelsen viser, at 3,5 pct. af de nyfødte (43.550 spædbørn) har større medfødte misdannelser.

Normalvægtige kvinder har 3,4 pct. risiko for misdannelser hos deres nyfødte, mens risikoen er 3,5 pct. for let overvægtige, og 3,8 pct. for overvægtige. Risikoen stiger dog helt op til 4,7 pct. for højere kategorier af svært overvægtige.

Studie: Ny medicin kan mindske dødsfald blandt diabetes-patienter

Forskerne bag studiet opfordrer således overvægtige kvinder, der planlægger at bliver gravide, til at tabe sig før, de forsøger at undfange. 

Kategorierne i studiet for normalvægtige og overvægtige er baseret på BMI (body mass index). Normalvægtige har en BMI fra 18,5 til 24. Overvægtige fra 25-29, og svært overvægtige fra fra 30 og derover.

Man udregner sin BMI ved at dividere sin vægt i kg med sin højde2 (højden skal være i meter).

Forskerne bag forsøget peger på, at årsagen til den øgede risiko hos overvægtige kvinder kan være ændrede hormonniveauer, en højere grad af fysisk belastning på kroppen og en mindre effektiv tilførsel af næringsstoffer via moderkagen.

Et kvarters motion får børn til at huske undervisningen

I studiet står dog også, at selvom tallene viser en sammenhæng mellem overvægt og sandsynligheden for at få misdannede børn, så er det ikke et endegyldigt bevis for, at det rent faktisk forholder sig sådan, da andre faktorer kan have spillet en rolle. 

Studiet er publiceret i British Medical Journal.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her