*

Viden

Rovdyr er mere sultne i de varme lande

En insektlarve i Borneo gjorde klogt i at migrere til Grønland. Rovdyrene er nemlig mest glubske i troperne, viser omfattende nyt studie.

En insektlarve på Borneo lever livet farligere end en på vore breddegrader. Foto: Colourbox

Hvis du var født som insektlarve i Borneo, skulle du seriøst overveje at pakke en kuffert og rejse til Grønland. Her ville din risiko for at blive spist af et rovdyr nemlig være hele otte gange lavere end ved områder i nærheden af ækvator.

Det viser et nyt studie, der netop er udgivet i Science og bygger på et samarbejde mellem hele 40 forskere fra 21 lande. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne punkterer med deres studie en årelang diskussion om, hvorvidt der findes et generelt mønster for interaktionen mellem byttedyr og rovdyr. Det kan de nu med sikkerhed sige, at der gør.

Læs også: Ny opdagelse: Rovdyr har lodrette pupiller – byttedyr har vandrette pupiller

»Vi er de første til at finde et mønster via en helt standardiseret metode. Forsøget har været fuldstændig centralt styret – meget sovjetisk – og det er super genialt, for på den måde kan vi med sikkerhed sige, at mønstret ikke bare skyldes forskellige metoder,« siger Niels Martin Schmidt, seniorforsker i arktisk populationsøkologi ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

De 40 forskere brugte eksempelvis den samme type lim og kuglepen under deres minutiøst planlagte forsøgsopstilling, hvor de placerede falske, grønne larver i naturen og tilså dem for "angrebsmærker".

De 2.879 falske larver, som i alt blev placeret og overvåget rundt omkring i verden, skulle ligne rigtige larver så meget, at de kunne lokke rovdyr til at tage en bid af dem og først da indse, at de var blevet narret.

Læs også: Arktis’ største helt: Her er fluernes herre

Når en insektlarve var blevet angrebet af et rovdyr, blev den forsigtigt indsamlet af den ansvarlige forsker, hvorefter to eksperter uafhængigt af hinanden analyserede mærkerne fra det rovdyr, der havde angrebet den.

»Det gode ved denne metode er, at du kan spore rovdyret bag ved at inspicere bidemærkerne. Kæberne fra et insekt som en myre, vil efterlade to små huller, hvorimod fuglenæb vil efterlade kileformede mærker. Pattedyr vil efterlade tandmærker – og så videre og så videre,« forklarer medforfatter på det nye studie Eleanor Slade fra Oxford og Lancaster Universitet.

Årsagen er stadig en gåde

Da samtlige larver var indsamlet og analyseret, stod sammenhængen tydeligt frem: Der var markant mere rift om byttedyrene omkring troperne.

Det er velkendt, at der er flere arter og større biodiversitet omkring troperne, og derfor lyder det måske umiddelbart logisk, at der også er større tryk på byttedyrene i disse egne. Men resultaterne er målt i rater, hvilket vil sige, at man formentlig ikke 'bare' kan tilskrive tættere beboelse hele forklaringen.

Læs også: Pandaen er et rovdyr med dårlig smag

Hvad mønsteret så skyldes, ved forskerne stadig ikke. Hvad er det for en drivkraft på verdensplan, der har betydning for, hvor sultne rovdyr er? Det er der, det bliver rigtig interessant, mener Niels Martin Schmidt.

»Man kan godt sige 'Og hvad så?' til et studie som det her. Det er ikke noget, der i sig selv vælter verden, men det er første skridt til at forstå, hvad der er styrende for, hvordan biologien er indrettet. Det handler om, at det hele hænger sammen – rovdyrene påvirker planteæderne, som påvirker planterne. Det er et dynamisk system, som finder en balance,« siger han og fortsætter:

»Nu har vi etableret mønstret, så er næste skridt at finde mekanismerne bag. Det er der, hvor det bliver helt vildt spændende: Når vi begynder at jagte svaret på, hvorfor fa'en det så egentlig forholder sig sådan.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her