*

Viden

Dansk hiv-vaccine viser lovende resultater hos aber

En helt ny type vaccine får immunforsvaret til at angribe dele af hiv-virusset, der normalt gemmer sig i baggrunden. Hvis metoden kan overføres, kan det potentielt redde millioner af menneskeliv.

En vaccine vil især kunne redde menneskeliv i det centrale og sydlige Afrika, hvor op mod 30 procent af befolkningen i nogle lande er smittet med HIV. Det er den største koncentration af smittede på verdensplan, hvor man i øvrigt vurderer, at op imod 36,9 millioner lever med HIV. Foto: Colourbox

Der kan være godt nyt på vej til de millioner af mennesker, som lever i lande, hvor risikoen for at få hiv er høj.

Indtil nu har ingen formået at lave en vaccine mod sygdommen, men nu viser ny dansk forskning, at den dødelige virus måske kan angribes på en helt ny måde, som i forsøg på aber har vist de første lovende resultater. Det skriver Videnskab.dk.

»Vores strategi virkede perfekt i to ud af seks dyr, hvor vi ikke længere kan finde tegn på hiv-infektionen. Det viser, at dyrene er beskyttet mod sygdommen. Vores opgave er nu at gøre vaccinen bedre, så den virker på alle dyr og senere på mennesker,« fortæller lektor Peter Johannes Holst fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EbioMedicine.

Vaccinen angriber virussets svage dele

Normalt overmander hiv-virusset kroppens immunforsvar ved at bombardere immunforsvaret med stimuli, indtil det lukker ned. Man kan derfor tro, at et godt modsvar er at trække immunforsvarets store kanoner frem og smadre løs på virusinfektionens stærke fortropper i en form for skyttegravskrig.

Læs også: Danskere i front i jagten på hiv-kur

Det nye danske forskningsresultat viser dog, at det bedre kan betale sig at ramme de svage dele af virusset, som prøver at gemme sig i baggrunden.

Med den strategi har de danske forskeres vaccine formået at gøre abernes immunforsvar stærke nok til selv at kunne bekæmpe dyrenes svar på hiv.

Immunforsvaret skal angribe svage antigener

I stedet for at fokusere på de antigener, som skaber det stærkeste modsvar fra immunforsvaret, og som derfor muterer mest, har forskerne fokuseret på at lave en vaccine, som hjælper kroppen til at genkende de dele af hiv, der normalt kan være i fred.

Disse oversete antigener holder sig i baggrunden under virusinfektionens angreb på kroppen og er normalt under immunforsvarets radar, da de ikke gør meget væsen af sig.

Læs også: Dansk hiv-forskning vækker opsigt i udlandet

»Det er en helt ny måde at tænke vacciner mod kroniske infektioner på. Samtidig benytter vi en helt anden virus til at styrke immunforsvaret mod hiv. Det er hensigtsmæssigt, da det er alt for farligt at forsøge at smitte folk med en svækket version af hiv, som jo er ekspert i at mutere,« siger Peter Holst.

En helt ny måde at tænke vaccination

Den vej er værd at gå ud af, hvis man vil lave en vaccine mod hiv, mener professor Finn Skou Pedersen efter at have læst det nye studie.

Han forsker selv i hiv ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, men har ikke deltaget i det nye studie.

Læs også: "Patient zero" frikendt som hiv-smittens ophavsmand

»Jeg synes bestemt, det er værd at gå videre med, for resultaterne er gode og opløftende, og det er også interessant, at man allerede så hurtigt har lavet forsøg med aber, som jo ligner mennesker meget mere end eksempelvis mus,« siger Finn Skou Pedersen.

Den nye metode er langt fra færdigudviklet, og trods gode resultater, endte fire ud af de seks forsøgsaber i studiet med at tabe kampen mod virusset.

Alligevel er Peter Johannes Holst meget tilfreds med resultatet:

»Vi viser, at vores nye tilgang til vacciner mod kroniske infektioner virker. Nu skal vi videreudvikle vaccinen, så den virker effektivt i alle dyr, og derefter skal vi se, om vi kan overføre resultaterne til mennesker,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her