*

Viden

Førende forskere i Trump-inspireret massemarch

Forskere over hele verden – også i København – vil lørdag protestere imod populisme og politikere, der benægter videnskabelige kendsgerninger. Inspirationen stammer fra den amerikanske præsident Donald Trump.

Boston i USA, 2017: Allerede i februar var der protester mod den nyvalgte præsident, Donald Trumps, forskningspolitik. Foto: Steven Senne/AP

Forskere og andre videnskabstilhængere bør ikke længere se passivt til, mens politikere i stigende grad træffer beslutninger, der skader Jordens og menneskets fremtid. Det mener en række forskere fra hele verden, skriver Videnskab.dk.

Lørdag marcherer de i en verdensomspændende demonstration, som skal sætte fokus på, at verden har brug for videnskab. Også i København og Aarhus er der planlagte demonstrationer.

»Jeg ser en stigende tendens til, at politikere ignorerer videnskabelige fakta og i stedet baserer deres beslutninger på ideologi og følelser,« siger en af de danske arrangører, Ian Bearden, der er professor på Niels Bohr Institutet i København.

Læs også: Quiz: Bliver du snydt af falske videnskabsnyheder?

»I Danmark fjerner politikerne støtten til vindmøller og sænker afgiften på biler, selv om vi ved, at Jordens fremtid er truet, hvis vi bare bliver ved med at udlede CO2. Og der er mange andre eksempler på, at politikere træffer beslutninger, der går direkte imod videnskabelig evidens,« fortsætter han.

Trump udløste protest

Ideen til at marchere for videnskaben opstod i USA, i dagene efter at Donald Trump blev valgt som præsident. Amerikanske forskere var oprørte over blandt andet den nye præsidents benægtelse af klimaforandringerne.

De amerikanske forskeres protester spredte sig globalt, og lørdag 22. april, som i øvrigt også er Jordens Dag, er der planlagte marcher i store byer over hele verden.

I København starter demonstrationen ‘March for Science’ ved Niels Bohr Instituttet og slutter ved Christiansborg. Kendte forskere som Eske Willerslev, professor i evolutionær biologi fra Københavns Universitet, astrofysiker Anja Andersen fra Niels Bohr Instituttet og filosofiprofessor Vincent Hendrix holder tale.

Læs også: Trump kan kickstarte katastrofal klimalavine

Ifølge arrangørerne er marchen en appel til politikere og magthavere om i højere grad at basere deres politik på videnskabelig evidens - også selvom det ikke altid er den evidensbaserede politik, der er flest stemmer i.

Niels Bohr var dukket op

Ian Bearden understreger, at protestmarchen ikke er rettet mod en bestemt politiker eller politisk fløj.

»Den er et opråb til alle, på tværs af politiske skel, om at tænke sig om. Hvis vi vil lave en bedre verden til vores børn, er vi nødt til at tage hensyn til den viden, vi har opnået og handle ud fra den,« siger Ian Bearden, der også marcherer i protest mod »en tiltagende politisk styring af dansk forskning«.

»Vi forskere har været tilbøjelige til ikke at blande os, men jeg synes, vi har et ansvar for at råbe op og sige: 'Hør nu her, det er vigtigt.' Fri forskning uden politisk indblanding er et fundament i et demokratisk samfund,« tilføjer han.

Læs også: Bryd ud af Facebook-boblen: Sådan får du nyheder, der udfordrer dig

Ian Bearden og de øvrige arrangører har ingen anelse om, hvor mange der dukker op til marchen på lørdag, men de håber på nogle tusinder og opfordrer alle, der tror på, at videnskab gør verden til et bedre sted, til at møde op.

»Hvis Niels Bohr havde levet, er jeg sikker på, at han ville være kommet,« lyder det fra Ian Bearden.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Ledere siger nej til nye jobs

For første gang i fire år har mindre end halvdelen af lederne i danske virksomheder planer om at skifte job. Det er til trods for, at flere jobskift ofte betyder højere lønninger.
Annonce
Annonce
Viden

Undskyld, jeg spørger – men kan man undskylde for meget?

Vær ikke ked af at sige undskyld – det har flere fordele, end du tror. Hvis man skal tro avisoverskrifter, kan for mange undskyldninger svække folks autoritet og være dårligt for selvværdet, men forskning viser, der er flere positive fordele forbundet med at sige undskyld.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her