*

Viden

Nyt studie: Her er Jordens biologiske stamfader

I næsten 100 år har forskere troet, at svampdyr var det første liv på jorden.

Dræbergoplen er selvlysende, men ingen ved, hvordan den kan lyse i mørket og om det overhovedet har en funktion. Foto: Wikimedia Commons/Bruno C. Vellutini

Vi mennesker nedstammer fra aberne, men hvad var vi før det, og hvor startede det hele?

Et nyt studie hævder, at den tidligste form for dyreliv på jorden var dræbergopler, selvom forskere i næsten et helt århundrede har ment, at svampedyr udgjorde planetens første dyreliv. Det er nye teknikker i forskningen, som har givet forskerne andre resultater end tidligere.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet "Nature Ecology & Evolution" mandag.

Dræbergoplen minder meget om vandmanden i sit udseende, men de er ikke nært beslægtede, som man måske skulle tro. De er begge helt gennemsigtige og geléagtige dyr, men dræbergoplen bruger sine fimrehår til at bevæge sig og munden vender altid fremad under svømningen.

Det mest bemærkelsesværdige ved dræbergoplen er måske, at den kan lyse i mørke, selvom man ikke ved, hvilken funktion den selvlysende effekt har.

Store gopler flokkes langs de britiske kyster

De amerikanske forskere mener at have fundet en ny metode til at analysere genetik og fastslår derfor, at dræbergoplen er det første levende dyr på jorden.

»Tricket er at undersøge generne i forskellige organismer og så se, hvem der er tættest beslægtede,« siger Antonis Rokas, som er professer ved Vanderbilt Universitet og en del af holdet bag det nye studie.

Metoden har krævet sammenligninger af flere hundredetusinde gener og fundet markant flere gener, der støttede teorien om dræbergopler end svampedyr, som tidligere antaget.

Rov-gople observeret i norsk farvand

Samme metode blev brugt til at undersøge, om krokodillen er tættest beslægtet med fugle eller skildpadder. Omkring 74 procent af generne bakkede op om, at skildpadder var en søsterart og at fugle mere mindede om en fætter.

Forskerne bag studiet forklarer, at man tidligere har samlet store mængder af genetisk data, som så er brugt til at skabe et stamtræ.

»Det har virket ekstremt godt i 95 procent af tilfældende, men det har åbenbart ledt til uforenelige forskelle i de sidste fem procent,« siger Antonis Rokas.

Foto: Wikimedia Commons

Canadiske fossiler skubber tidspunkt for livets oprindelse

Allerede i 2008 blev det foreslået i et studie, at dræbergoplen skulle være det første liv på jorden. Men teorien blev dengang kritiseret voldsomt af tilhængere af svampedyrsteorien.

Nu er ideen igen blevet fremlagt i håbet om anerkendelse, selvom den efterlader nogle ubesvarede spørgsmål. Det er blandt andet ikke forklaret, hvordan moderne fugle og blomstrende planter er opstået.

Forskerne foreslår, at uvisheden kan skyldes, at evolutionen sker så hurtigt, at der ikke efterlades nok spor i generne til at kunne afklare, hvor de moderne organismer stammer fra.

Menneskets genetiske kode kortlagt

Dræbergoplen, som også hedder invasiv ribbegople, har fået sit billedlige kaldenavn efter den gjorde et stort indhug i Sortehavets fiskebestand i 1980'erne. Det skyldes, at den lever af fiskeæg og kan spise mange gange sin egen vægt.

Den blev indslæbt til Sortehavet med skibes ballastvand i 1982 og i 1988 havde den fået stor udbredelse, hvorefter zooplankton, som dræbergoplen også lever af, blev drastisk reduceret. Det førte til et stort sammenbrud af fiskeriet og gik især ud over ansjoser og brisling, som også lever af zooplankton.

I 2007 spredte den sig stort set upåagtet i de danske farvande og frygtes at skade det danske fiskeri. Dræbergoplen kan ikke klare temperaturer på under to grader, men alligevel dukker de op på ny efter vinteren hvert år.

Forskere mener, at det kan skyldes, at de enten overvintrer på dybere vand, hvor der er varmere, eller at der kommer en ny bestand ind i det danske farvand hvert år.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her