*

Viden

Derfor kaster fugleunger sig ud fra tårnhøje klipper

Med dødsforagt kaster lomviens unger sig ud fra tårnhøje klipper, før de har lært at flyve og finde føde.

Lomviernes unger kan ikke flyve eller finde føde selv, og de er et let byttedyr for rovdyr som måger og ræve. Hvorfor bliver de så ikke bare i sikkerhed på klippen i stedet for at kaste sig ud, har forskerne længe undret sig over.Foto: Colourbox

Når lomviens dunede unger er en fjerdedel udvoksede, kaster de sig ud fra tårnhøje klipper og styrter hovedkulds flere hundrede meter ned i havet i noget, der mest af alt ligner et uhyggeligt selvmordsforsøg.

Det er det dog ikke, viser ny dansk forskning, som peger på, at der rent faktisk er mening med galskaben. Det skriver Videnskab.dk.

Lomvierne er nemlig dårlige til at flyve, og når ungerne dumper ned i havet, skal hannerne ikke bruge så meget energi på at flyve op og fodre dem.

I stedet kan hannerne tage ungerne med sig ud på havet, så ungerne hele tiden er lige der, hvor føden er.

Det er altså en fornuftig – om end meget spektakulær – overlevelsesstrategi, som lomvierne har anlagt sig.

»Vi har undret os meget længe over denne specielle adfærd. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det er en evolutionær fordel at lade de skrøbelige unger kaste sig ud fra højderne ned i havet mellem klipper og bølger. Men vores studie bidrager til at forstå, hvorfor det alligevel giver mening,« fortæller Morten Frederiksen, som er seniorforsker ved Bioscience på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag det ny studie.

Unikt udspring

Hos andre fuglearter bliver ungerne i reden, indtil de er fuldt udvoksede og kan flyve selv, eller også følger de efter moderen, lige efter de er klækket, hvilket man eksempelvis ser hos ænder og høns.

Læs også: Hvorfor bliver de frysende småfugle i Danmark?

Lomviungernes udspring, hvor de nogle gange rammer klipper på vejen, før de til sidst lander i havet og svømmer væk, er med andre ord helt unikt.

»Det er meget usædvanlig adfærd, som vi kun ser blandt lomvier. Ungerne kan slet ikke klare sig selv. De kan ikke flyve, de kan ikke finde føde selv, og rovdyr som måger og ræve ser dem som en lille lækker mundfuld. Hvorfor bliver de så ikke bare i sikkerhed på klippen i stedet for? Det er spørgsmålet, som vi har stillet os selv længe,« siger Morten Frederiksen.

For at besvare spørgsmålet satte Morten Frederiksen med kollegaer små computere på 14 voksne lomvier, så forskerne kunne se, hvordan fuglene opfører sig før og efter, at ungerne kaster sig ud fra reden.

På den måde kunne forskerne se, at hannerne foretager mange flere dyk i jagten på føde, efter at ungerne har forladt reden, end de gør, når ungerne befinder sig på klipperne.

»Når ungerne først forlader reden, er det op til hannen at fodre dem, mens hunnen bliver tilbage i kolonien og parrer sig med andre hanner og passer på redepladsen. Da ungerne befinder sig i havet i de områder, hvor hannerne indsamler føden, skal hannerne ikke længere flyve tilbage til kolonien for at fodre dem, og de kan derfor hente meget mere føde. Desuden flyver lomvier ikke så godt. Vi forskere plejer at joke med, at de kun flyver marginalt bedre end pingviner, så det er meget energiomkostningsfuldt for dem at bringe føde op til rederne på klipperne,« siger Morten Frederiksen.

Læs også: Mysteriet om, hvorfor pingviner ikke kan flyve, er løst

Morten Frederiksen fortæller også, at hannerne fælder deres egne svingfjer, efter ungerne har forladt reden. Uden svingfjer kan lomvierne ikke flyve, hvilket betyder, at hannerne er begrænset til at blive i de områder, hvor ungerne er.

Kan forklare tilbagegang

Selvom der findes mellem tre og fire millioner lomvier på verdensplan, er bestanden i tilbagegang, og viden omkring deres adfærd kan være med til at afdække årsagen til tilbagegangen.

Derfor har Morten Frederiksen med kollegaer søsat et nyt forskningsprojekt, som bygger videre på de undersøgelser, de har lavet i det nye studie. I den videre forskning vil forskerne undersøge lomviernes adfærd resten af året i et forsøg på at finde årsager til, at bestanden går tilbage.

Læs også: Lomvier i Grønland i voldsom tilbagegang

»Det kan være, at de har problemer med at finde føde der, eller noget i den retning. Det skal vi afdække nu,« slutter Morten Frederiksen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her