*

Viden

Efter ni år: Regnskovsprojekt til milliarder har intet ændret

FN og Verdensbankens internationale milliardprojekt REDD+ er en fiasko, afslører dansk forskning. Danmark har sendt 400 millioner kroner afsted til projektet, der siden 2008 har skullet standse rydningen af regnskov i ulandene.

Projektet giver penge til lokale, der til gengæld lader være med at udnytte regnskovens ressourcer. Her er et af de områder, hvor skoven skulle have været beskyttet. Foto: Thorkil Casse/Videnskab.dk

Den internationale klimaftale REDD+ har siden 2009 sendt mellem 49 og 63 milliarder kroner afsted til blandt andet Vietnam for at forhindre landet i at rydde regnskoven.

Også Danmark deltager i REDD+ og har ifølge Udenrigsministeriet i alt investeret 400 millioner kroner i projektet.

Men pengene, der skulle have hjulpet lokalbefolkninger med blandt andet at skabe alternative indtægtskilder, har reelt ikke haft nogen effekt i hverken Vietnam eller Indonesien, for projekterne er slet ikke blevet gennemført på lokalt plan. Det skriver Videnskab.dk.

»Nogle steder viste det sig, at skoven allerede var beskyttet, fordi befolkningen selv havde besluttet det. Andre steder blev skoven fortsat ryddet,« fortæller lektor Thorkil Casse fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han er medforfatter på et danskledet forskningsprojekt med deltagelse fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet, der har undersøgt effekterne af REDD+ med midler fra DANIDA.

Læs også: Fældning af regnskov giver kun kortsigtet gevinst

Flot REDD+-kontor med 15 ansatte

Thorkil Casse var senest i Vietnams Lam Dong-provins i april 2016, hvor han besøgte det lokale REDD+-kontor, der er en ny, stor og flot kontorbygning i provinsens hovedby, Dalat.

»Det så jo lovende ud. De havde et helt kontor med 10-15 ansatte til at lave rapporter om REDD+-projekterne i provinsen. Vi startede med at holde møder med de ansatte. De havde en masse godt at sige om REDD+, men ikke så meget konkret om, hvad der var sket,« fortæller han.

Men efter at have besøgt tre landsbyer og blevet nægtet adgang til en fjerde af de vietnamesiske myndigheder, var hans konklusion, at de vietnamesiske lokalbefolkninger ikke havde modtaget en krone af de mange projektmidler.

Læs også: Biobrændsel og etik – må vi fælde de indonesiske regnskove?

»Jeg begyndte at kunne se igennem det her røgslør, som var blevet lagt ud med det fine REDD+-kontor og de mange ansatte. Det var jo bare kulisser. Der var ingenting bagved, for der foregik ingenting hos lokalbefolkningen,« fortæller Thorkil Casse.

Regnskov bliver fordelt mellem industrier

Overordnet samme konklusion nåede han, da han i august 2016 tog til Indonesien for at undersøge REDD+-projekterne der.

I de områder, som er udpeget til pilotprojektområder, og hvor lokalbefolkningen skal have kompensation for at holde op med at fælde skoven, var rettighederne til skoven allerede uddelt af myndighederne.

»De lokale havde ingen rettigheder til skoven. Landet var fordelt af myndighederne til minedrift, palmeolieplantagedrift og tømmerhugst. De ansatte i REDD+ blev brugt til at mægle i konflikter mellem lokalbefolkningen og de private og statslige firmaer, som rydder skoven,« fortæller Thorkil Casse.

Læs også: Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas

Selvom Vietnam og Indonesien har skrevet under på at være med i REDD+ og dermed gøre en indsats for at sikre bevarelse af regnskoven, har landene ifølge Thorkil Casse reelt ikke noget ønske om at stoppe rydningen.

At landene har skrevet under på REDD+-aftalen handler om internationalt omdømme, vurderer Thorkil Casse.

»De vil ikke stå tilbage, som de rigeste ulande og have sagt nej til at være med. Så de skriver under, men fortsætter business as usual.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her