*

Viden

Rumsonden Juno er i stykker – men forskerne jubler alligevel

På grund af en teknisk fejl er rumsonden Juno fanget i en meget større bane om Jupiter end planlagt. Fejlen kommer til at koste, men ikke på videnskaben.

Juno flyver 4.000 kilometer over Jupiters overflade, når den er tættest på. Målet er blandt andet at måle gasgigantens ekstreme magnetfelt. Foto: NASA

Den 14. oktober 2016 sendte rumfartøjet Juno en nyhed hjem, som skabte panik hos NASA såvel som hos DTU Space, der har spillet en stor rolle i missionen:

Fartøjets to brændstofventiler var i stykker. Motoren kunne derfor ikke tændes og sende fartøjet ind i en tættere bane omkring Jupiter, sådan som det ellers var planen. Men det kan vise sig at være held i uheld, skriver Videnskab.dk.

Læs også: Juno-Missionen er måske i fare: »Folk er i panik«

Juno flyver lige nu i et kredsløb omkring Jupiter på 53,4 dage, og det var meningen, at den efter blot 2 rundflyvninger skulle være fløjet ind i et tættere kredsløb om planeten på 14 dage. Der skulle den have ligget under resten af missionen.

I første omgang meldte NASA ud, at tændingen af motoren blot var udskudt – men nu ligger det fast, at den i al evighed forbliver slukket. Juno sidder fast i sin nuværende bane, skriver NASA i en pressemeddelelse.

Teknikproblemer er held i uheld

Til at starte med var nyheden lidt af et granatchok, fortæller DTU Space-professor John Leif Jørgensen.

Oprindeligt frygtede forskerne nemlig, at fejlen med ventilerne ville betyde, at fartøjets batterier i løbet af sommeren 2019 ville dø ud. Man beregnede, at Juno ville blive hængende så længe i Jupiters skygge, at den soldrevne elektronik ikke ville få tilstrækkeligt lys til at fungere.

Læs også: Jubiiiiter – Juno er i kredsløb om Solsystemets største planet

Det har dog vist sig at kunne undgås ved en instrument-justering, som kan foretages her fra Jorden. Dermed kan Juno ikke blot overleve, men også sende mindst lige så gode data hjem – og på sin vis er teknikproblemerne endt med at blive en slags held i uheld, fortæller John Leif Jørgensen.

»Det er faktisk meget bedre for projektet, fordi det giver os længere tid til at reagere på de data, vi får ind. Vi har nu 53 dage at gøre godt med imellem hver forbiflyvning i stedet for 14 dage. Det giver os et meget bedre rum for at analysere resultaterne og tilpasse instrumenterne,« siger han.

Man er forsigtig med en milliardinvestering

De to heliumventiler sidder lige ved siden af brændstofsystemet og er kritiske, for at motoren kan fungere. Hvis ikke fejlen var blevet opdaget, inden motoren efter planen skulle tændes 19. oktober 2016, var Juno måske blevet sprængt til atomer.

Læs også: Rumsonder: Få overblik over Junos fætre og kusiner

Efterfølgende tests og undersøgelser har afsløret, at fejlen er tvedelt:

Mens backup-ventilen helt er ude af funktion, ser hovedventilen ud til at åbne for langsomt. Og selvom der faktisk er en chance for, at det ville kunne lade sig gøre at fyre op for motoren med én langsom ventil, er det ikke en risiko, der er værd at løbe, lyder det fra Dr. John E.P. Connerney, NASAs projektansvarlige for Juno.

»Siden missionen kommer til at trække ud, skal vi ansætte folk i længere tid, og det koster lidt flere penge. Men hvis du har en milliardinvestering derude i rummet, vil du gerne være meget forsigtig med, hvad du gør med den,« siger Dr. John E.P. Connerney til Videnskab.dk.

Læs også: Analyse: Her er Junos største udfordringer

Missionen bliver et ’kvantespring’

Takket være ’fejlen’ på ventilerne kommer Juno til at hente endnu mere viden hjem om magnetosfæren – og dermed både Jupiters og Jordens magnetfelter, fortæller John E.P. Connerney.

»Vi kan faktisk lave lidt mere videnskab, end vi ellers havde kunnet, fordi vi kommer helt ud i de yderste dele af Jupiters magnetosfære. Derude kan vi studere en række spørgsmål, som den oprindelige plan ikke gjorde muligt. Det her bliver en af de der spektakulære missioner, som bliver et kvantespring i vores forståelse af såvel planeters magnetfelter som solsystemers opståen.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her