*

Viden

Forskere til kamp mod landmændenes plageånd

Danske forskere har taget kampen op mod kålmøllene, som på verdensplan koster landmænd milliarder af kroner om året. Våbnet er den giftige plante vinterkarse.

Denne lille fyr ser ganske harmløs ud, men dens larver kan sende kolde gys ned ad ryggen på mange landmænd. Foto: Olaf Leillinger/ Wikimedia Commons

Den lille grå møl, der er resistent over for de fleste pesticider, lægger æg i alle former for kål, herunder raps, sennep og broccoli, og larverne koster på verdensplan landmænd mellem 28 og 35 milliarder kroner om året i tabte afgrøder. Der kan dog være hjælp på vej, skriver Videnskab.dk.

Danske forskere har nemlig kortlagt vinterkarsens (Barbarea vulgaris) genom, herunder nogle gener, som er ansvarlige for at producere de forsvarsstoffer, som kålmøl ikke kan tåle.

Læs også: Planters selvforsvar gør raps uspiselig og broccoli sund

Forskerne håber på, at de ved at tage generne ud af vinterkarsen på sigt kan hjælpe landmændene.

»Vinterkarsen er interessant, fordi den er modstandsdygtig overfor kålmøl på grund af sit indhold af forsvarsstoffer, kaldet saponiner. Derfor er tanken, at man kan producere saponinerne kommercielt som et bio-pesticid, som kålmøllene ikke kan tåle. Men for at kunne det, skal man kende til generne bag, og i den sammenhæng har vi netop kortlagt vinterkarsens genom,« siger professor Søren Bak fra Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Forskningsresultatet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports og er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

To slags vinterkarse

Der findes to typer af vinterkarse, og det er kun den såkaldte G-type, der slår kålmøllarverne ihjel og samtidig hæmmer flere andre skadedyr.

Læs også: Wasabi-smag skræmmer skadedyr væk

Begge typer vinterkarse producerer glukosinolater (sennepsolie), der tiltrækker insekter som kålmøl, men er giftigt for insekter, der ikke er specialister i kålplanter. Glukosinolater er kraftigt duftende og giver blandt andet raps og sennep deres karakteristiske lugte, og kålmøl går specifikt efter planter, som indeholder glukosinolater.

Derudover producerer vinterkarse også saponiner, hvoraf nogle af dem er giftstoffer, som planterne akkumulerer inde i cellerne, og som slår kålmøllarverne ihjel, når de begynder at spise af planten.

Derfor bliver kålmøl både tiltrukket af og dræbt af G-typen af sennepsplanterne, mens den såkaldte P-type kun tiltrækker kålmøl, men ikke kan slå kålmøllens larver ihjel.

»Det interessante er, at vi i G-typen har en plante, som på grund af sin udprægede kålduft, der skyldes sennepsolier, tiltrækker kålmøl, mens møllenes larver ikke kan overleve på planten på grund af dens indhold af saponiner. G-typen af vinterkarse er så effektiv til netop det, at nogle landmænd allerede nu planter den langs deres kålmarker som et værn mod kålmøl,« fortæller en anden af forskerne bag det nye studie, ph.d. og forsker ved Københavns Universitet Pernille Østerbye Erthmann.

Læs også: Øko-grønt klarer sig godt

Gensekventeret vinterkarse for at se på forskelle

Da forskerne har to typer vinterkarse, hvor kun den ene kan slå kålmøl ihjel, kan de se på forskelle i planternes genomer og finde de steder i genomet, som er ansvarlig for forskellene.

Ved at sekventere begge vinterkarseslægtninges arvemateriale har de danske forskere fundet over 9.000 genetiske forskelle mellem de to typer vinterkarse.

Nogle af disse forskelle er ansvarlige for eksempelvis forskellige længder hår på vinterkarsens blade, mens andre er ansvarlige for produktionen af de giftige saponiner, og det er disse gener, som forskerne gerne vil have fat i.

Læs også: Naturlig skadedyrsbekæmpelse: Planter skal beskytte sig selv

»Med det nye forskningsresultat har vi her et katalog over mulige kandidater, som kan være ansvarlige for produktionen af saponiner. Vi er nu i gang med at finde ud af hvilke, så vi kan isolere dem og måske få dem udtrykt i bakterier. På den måde kan vi på sigt lave et biopesticid, som kålmøllene ikke kan tåle,« siger Søren Bak.

Det er ifølge Søren Bak også en mulighed at indsætte generne for saponiner i vinterkarse i rapsplanten og dermed gøre den modstandsdygtig over for kålmål. Dette vil dog gøre rapsplanten til en såkaldt GMO-afgrøde, som kræver en lang godkendelsesproces for at komme ud på markerne i EU.

I modsætning kan det tage så lidt som fem år at få et biopesticid baseret på et planteekstrakt på markedet, så det er det, som de danske forskere går efter.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her