*

Viden

Arktiske planter er forbløffende hårdføre

Et nyt studie viser, at grønlandske planter stortrivedes efter et altødelæggende sommerfuglelarveangreb i 2011. Fundet har forbløffet forskerne.

Arktis virker som et udsat og skrøbeligt økosystem. Men et nyt studie afslører, at de små, arktiske planter er yderst hårdføre. Foto: Colourbox

Den vidtstrakte arktiske tundra er et skovløst landskab med små, skrøbelige arktiske blomster og plantevækster.

Her er ingen træer, kun et dække af dværgbuske af blandt andet pilearter, græsser og halvgræsser. I fugtige områder er mosser fremtrædende, og på tørre steder laver. Det kan give indtryk af et udsat og skrøbeligt økosystem. 

Men nu har et nyt studie - publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ambio - afsløret, hvor hårdføre de små arktiske plantevækster kan være. Det skriver Videnskab.dk.

Artiske planter forbløffede forskerne

I 2011 ramte en katastrofe Kobbefjorden lige uden for Grønlands hovedstad, Nuuk. På et par måneder formåede et udbrud af sommerfuglelarver at æde størstedelen af vegetationen omkring Kobbefjorden.

Læs også: Tag med på rundtur på en arktisk overvågningsstation

Forskerne troede ikke, at de små og langsomt voksende arktiske planter nogensinde ville komme sig. Men det, der skete, var fuldstændig uventet.

For ikke alene skød busk og krat nye blade i årene efter angrebet; de var både grønnere, mere løvrige og livskraftige end før larvernes angreb.

»I løbet af et udbrud kan man slet ikke sætte en fod på jorden uden at træde på en larve. De er simpelthen overalt,« fortæller Katrine Raundrup, der er medforfatter på studiet, ph.d.-studerende og forsker ved Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut.

Læs også: Klimaændringer giver færre insekter i Arktis

»Vi troede, at planterne blev udsat for så stor en belastning, at de ikke ville være i stand til at regenerere, men det viste sig at være stik modsat, for de kom i den grad tilbage,« forklarer Katrine Raundrup. Hun tilføjer:

»Tundraen er måske meget mere robust og modstandsdygtig, end de fleste ville tro.«

Planternes store comeback

Katrine Raundrup og hendes kollegaer var ved at registrere resultaterne af, hvordan det lokale kulstofskredsløb var blevet forstyrret af de tusindvis af raserende, grådige sommerfuglelarver, da de opdagede, at angrebet foryngede planterne.

Forskerne fortsatte med at overvåge CO-udvekslingen mellem planter, jord og atmosfære, der også så ud til at komme sig oven på larvernes forslugenhed.

»Planterne fikserede en masse CO, fordi de producerede så mange blade - meget mere CO end tidligere målt,« fortæller Katrine Raundrup.

Læs også: Sådan kan klimaforandringer blive meget voldsomme

De nye blades ekstra fotosyntese mere end kompenserede for den mængde CO, der blev 'tabt' i forbindelse med angrebene i 2010 og 2011. Ikke dårligt gået af så små planter, hvoraf de fleste knap nok når op i ankelhøjde.

»Studiet er ét ud af ganske få studier, som dokumenterer implikationerne af insektudbrud i tundramiljøer,« udtaler Jane Jepsen, der er økolog og seniorforsker ved Norsk Institut for Naturforskning (NINA) i Tromsø.

Selvom hun er uafhængig af den nye forskning, er hun også imponeret af de små, hårdføre planters evne til at komme sig.

»Selvom et insektudbrud kan være ødelæggende, viste det sig, at det også kan virke som gødning,« siger Jane Jepsen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her