*

Viden

Mammutten mistede lugtesansen og fik en underlig pels inden den uddøde

De sidste mammutter levede på mindre øer, hvilket gjorde, at deres gener blev dårligere, fordi den naturlige selektion ikke fungerede optimalt. Foto: Dr. Ursula Goehlich/AP

Inden den uldhårede mammut uddøde, mistede den sin lugtesans og fik en underligt skinnende pels, skriver BBC.

Det viser et nyt studie, som har analyseret original dna fra mammutter for at undersøge mutationer, og er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Genetics.

Forskerne mener, at mammutternes dna blev behæftet med fejl og deres genom faldt fra hinanden, hvilket var årsagen til, at de ændrede sig. Men udover de fysiske tegn begyndte dyrene også at isolere sig og leve alene.

Ny forskning: Derfor døde de sidste mammutter

De mammutter, som levede på fastlandet, uddøde for omkring 10.000 år siden af klimatiske ændringer og sandsynligvis menneskejagt. Men de mammutflokke, som levede på mindre øer, overlevede helt indtil for 4000 år siden, og de sidste på Wrangeløen, som ligger i Ishavet ud for det sibiriske fastlands nordøstlige kyst i Rusland.

Men den lille population på øen gjorde, at dyrene ikke udviklede sig optimalt.

»De matematiske teorier, som er blevet udviklet, viser, at de ville ophobe dårlige mutationer, fordi naturlig selektion blev ueffektivt,« siger doktor Rebekah Rogers, University of California, som har været med til at lave undersøgelsen, til BBC.

Ifølge Rogers var det første gang, at en enkelt art blev udsat for, at generne brød sammen.

Uddød i 4000 år: Forskere er tæt på at bringe mammutten tilbage

Undersøgelsens opdagelser kan hjælpe de arter, der i dag er truede, som eksempelvis pandaen, bjerggorillaen og den indiske elefant.

Ud fra mammuttens skæbne kan man nu konkludere, at når først en art kommer under en bestemt populationsstørrelse, så kan det være umuligt at redde dens genetiske overlevelse og udvikling. Ved at være klar over det kritiske niveau for en art, kan man bedre handle derefter og hjælpe arten med ikke at mindskes yderligere.

Rogers understreger, at det er bedre at forhindre en art i overhovedet at blive truet, frem for at hjælpe en truet art med at blive større igen. For da vil de stadig have de dårlige gener med sig.

Istiden er kommet til Aarhus

Forskerne mener, at de genetiske mutationer hos mammutten har givet den en silkeblød, skinnende pels, og at deres lugtesans forsvandt. Desuden har der muligvis manglet nogle substanser i deres urin, som betød noget for den sociale status og skulle hjælpe dem med at tiltrække en partner.

»Vi fandt mange mangler, store dele af genom, som mangler, hvoraf nogle har påvirket deres førlighedsgener,« siger Love Dalen, professor i evolutionsgenetik ved det svenske Naturhistoriske museum, og leder af de forkere, som har lavet undersøgelsen om mammuttens DNA, til BBC.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her