*

Viden

Genteknologi kan gøre landbruget bæredygtigt

Genteknologi er vejen frem, hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug i fremtiden, mener danske forskere.

Arkivfoto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

En særlig genteknologi baner vejen for et mere miljøvenligt og CO2-neutralt landbrug.

Det skriver danske forskere fra Københavns Universitet ifølge Videnskab.dk i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Trends in Plants Sciences.

Ifølge forskerne er naturen fyldt med en masse afgrøder, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt, fordi de kan klare sig med mindre gødning og ikke skal sås hvert år. Det kræver blot, at man ved hjælp af genteknologien CRISPR fjerner gener, som vil gøre planterne kommercielt interessante.

CRISPR er en slags DNA-saks, der præcist og billigt kan klippe i gener fra alle tænkelige organismer – modsat traditionel genmanipulering af organismer (GMO), hvor man tager gener fra én organisme og putter ind i en anden.

Læs også: Dansk landbrug kan producere sig ud af miljøproblemer

»Vi er i dag afhængige af nogle ganske få afgrøder, og dem prøver vi at presse alt ud af. Her siger vi: 'Hvorfor ikke se, om vi kan finde mere attraktive planter i naturen med en masse attraktive egenskaber og gøre dem til afgrøder i stedet for?' Det kan løse en masse af de problemer, som vi står over for,« fortæller professor Michael Broberg Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Ét problem er, at vi bruger meget kvælstof som gødning til at få planterne til at vokse. Det forurener grundvandet, udleder CO2 i atmosfæren og koster mange penge.

Populære afgrøder som ris, hvede og majs kan nemlig ikke udnytte kvælstoffet fra Jordens atmosfære, men det er der en række bælgplanter, der godt kan i samspil med bakterier. Derfor bør man i langt højere grad skele til dem for at finde fremtidens afgrøder, siger forskerne.

»Hvorfor ikke udnytte dem i stedet for at være så afhængig af eksempelvis hvede og ris, som ikke har de samme gavnlige egenskaber og samtidig koster både gødning at dyrke og skader miljøet? Med CRISPR kan man ændre på generne i vilde bælgplanter, så de får nogle af de egenskaber, som vi kan bruge til noget,« forklarer Michael Broberg Palmgren.

Læs også: Indianer-afgrøder fra Taastrup indtager snart din tallerken

Kan med fordel dyrke flerårige græsarter

Derudover findes der i naturen en række græsarter, der bliver ved med at blomstre år efter år. Til sammenligning skal hvede, ris og majs sås på markerne år efter år. Flerårige græsser stikker desuden deres rødder dybere i Jorden og suger mere af jordens næring til sig, så de ligesom bælgplanterne ikke har brug for at blive gødet så meget.

»Flerårige græsser vil være mere bæredygtige end etårige græsser. Derfor giver det mening at se, om vi i en flerårig græsart kan fremelske nogle af de egenskaber, som vi godt kan lide ved hvede. Da vi kender til de mutationer, som oprindeligt gjorde hvede attraktiv, kan man med CRISPR slå de samme gener ud og meget let opnå dem i en flerårig græsart,« forklarer Michael Broberg Palmgren.

Læs også: Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Ikke etisk problematisk at bruge CRISPR

Ifølge Michael Broberg Palmgren svarer det ikke til genmanipulering af organismer, hvis man ved hjælp af CRISPR klipper i et gen og på den måde fjerner en uønsket egenskab ved de planter, som vi ønsker at bringe ind i landbruget.

I stedet mener han, at man bare vil gøre, hvad der helt naturligt sker i vilde planter hele tiden.

»Der opstår mutationer i naturen hele tiden, og her sker det bare lidt mere målrettet. Det vil jo ikke være det samme som at prøve at sætte gener fra en fisk ind i en tomat eller noget i den retning, som ikke kan ske naturligt,« forklarer Michael Broberg Palmgren, der mener, at der er en klar forskel på at slå et gen i stykker og importere gener fra andre organismer.

CRISPR er en del af et større slagsmål om, hvad man fra politisk side vil give lov til at gøre for at få de afgrøder, man gerne vil have, og hvad man ikke vil give lov til.

Læs også: Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

Det fortæller Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han ser ikke selv noget stort etisk problem i at bruge CRISPR sammenlignet med de metoder, som i forvejen bruges for at få afgrøder til at mutere.

»De fleste mennesker ved nok ikke engang, at man bruger kemikalier og stråling for at lave de afgrøder, som vi har på markerne i dag, og de vil nok ikke bryde sig om at vide det. Jeg ser ikke den store forskel på de to. Det betyder dog ikke, at bare fordi vi gør tingene på én måde, som er unaturlig, at det så samtidig gør det okay at gøre tingene på en anden måde, som er unaturlig,« siger Mickey Gjerris.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her