*

Viden

Churchill var vild med videnskab og troede på liv i rummet

Winston Churchill havde en stærk interesse for videnskab og troede på liv i rummet. Det fremgår af hidtil ukendte dokumenter, der er skrevet af den britiske statsmand selv.

I et nyopdaget essay fra 1939 skriver Winston Churchill om astronomi og liv i rummet på et imponerende niveau, mener to astroforskere. Foto: Anthony Devlin/AP

Statsmanden Winston Churchill er kendt som briternes frontfigur under Anden Verdenskrig og som en af de mest indflydelsesrige politikere i det 20. århundrede.

Men den britiske premierminister havde evner, som rakte langt ud over politisk håndværk. I et hidtil ukendt essay, som først for nyligt er dukket op, udviser Winston Churchill et indgående kendskab til astronomi og astrobiologi – og en fremsynet tro på, at vi ikke er alene i universet. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også: Winston Churchill er stadig et politisk forbillede

»Hans viden var overraskende god for én, der ikke var en professionel forsker. Men hvad, der var endnu mere imponerende, var hans ræsonnement, der virkelig var ligesom ræsonnementet hos en eftertænksom videnskabsmand,« fortæller den israelske astrofysiker Mario Livio til Videnskab.dk.

I en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature har Mario Livio analyseret Churchills 11 sider lange og maskinskrevne essay om mulighederne for liv på andre planeter.

»Er vi alene i universet?«

Churchill skrev første udkast til essayet i 1939, mens Europa stod på tærsklen til en ny verdenskrig. Essayet var formentlig tiltænkt den britiske søndagsavis 'News of The World', men det blev aldrig trykt, fortæller Mario Livio.

Læs også: Underjordisk hav på Saturns måne styrker troen på liv i rummet

Årtier senere - i slutningen af 1950erne – reviderede Churchill en smule i sit oprindelige essay.

Han ændrede for eksempel titlen fra »Er vi alene i rummet?« til »Er vi alene i universet?«, hvilket afspejler ændringer i den videnskabelige forståelse og terminologi, mener Mario Livio.

Churchill uimponeret af jordboernes succes

»Churchills ræsonnement afspejler mange moderne argumenter i astrobiologi. Grundlæggende set bygger han på det ’kopernikanske princip’,« skriver en tydeligvis imponeret Mario Livio i Nature.

Det ’kopernikanske princip’ dækker over ideen om, at universet er så uendeligt stort, at det virker usandsynligt, at Jorden er det eneste sted, hvor livet er opstået. Eller som Winston Churchill formulerer det i sit essay:

Læs også: Fem jordlignende planeter fundet om samme stjerne

»Jeg er for mit eget vedkommende ikke så umådeligt imponeret af vores civilisations succes, at jeg er parat til at tro, at vi er den eneste plet i dette enorme univers, som indeholder levende, tænkende væsener.«

Rollemodel for nutidens politikere

Til trods for at Churchill ikke havde nogen forskningsmæssig uddannelse – han var militært uddannet på Royal Military Academy Sandhurst – opnåede han også at blive æresdoktor på en række universiteter, herunder Københavns Universitet.

»I en tid, hvor en række af nutidens politikere skyr videnskaben, finder jeg det bevægende at mindes en leder, som engagerede sig så dybdegående med den,« påpeger Mario Livio.

Læs også: Vand driver ned ad skråninger på Mars

Den danske astrobiolog Kai Finster er enig i, at nutidens politikere kunne tage ved lære af Churchills store engagement i forskningen.

»Churchill var en person, som i den grad mente, at videnskaben skulle stå i centrum for samfundets udvikling, og han engagerede sig aktivt i forskningen. Modsat i dag, hvor jeg er ret sikker på, at hvis du spørger de fleste politikere, så aner de faktisk ikke, hvad der foregår rundt omkring på universiteterne,« siger Kai Finster, som er professor MSO ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her