*

Viden

Her er verdens største fund: En grå og kedelig sten, der ovenikøbet er i stykker

En simpel tekst om en ny farao har åbnet døren til en helt fantastisk verden af guldskatte, storslåede bygningsværker og mystiske ritualer.

Det tog mange år at løse Rosettastenens gåde og lære at læse hieroglyfferne. Men så stod døren også åben til en fantastisk verden fuld af mystik. Foto: AP

Som for så meget andet i vores del af verden skal Napoleon have sin del af æren. Uden hans felttog ind i Egypten i 1798 med en hær på 35.000 soldater og 150 historikere og videnskabsfolk er det slet ikke sikkert, at Rosettastenen, der nu uofficielt er blevet udpeget til at være verdens største arkæologiske skat, nogensinde var blevet fundet.

Der er ikke i tvivl om, at det ofte er guldskatte, der fanger interessen, men i en historisk kontekst er Rosettastenen det fund, der i hvert fald i forhold til Egypten har den største betydning.
Linda Biering-Sørensen, cand.mag. i egyptologi

»Det er stort. Det havde jeg ikke regnet med. Det er super dejligt, for det er klart, at stenen er vigtig. Uden den havde vi slet ikke haft den viden om Egypten, som vi har i dag,« siger Linda Biering-Sørensen, cand.mag. i egyptologi i en umiddelbar kommentar til, at Jyllands-Postens læsere har peget på Rosettastenen som verdens største fund foran Tutankhamons grav fyldt med storslåede skatte og det fantastiske gravkompleks med den talrige terrakottahær, som blev bygget til den første kinesiske kejser.

Linda Biering-Sørensen er forfatter til kapitlet om Rosettastenen i bogen ”50 fund – højdepunkter i arkæologien”, der danner baggrund for læserkåringen, som Jyllands-Posten har gennemført i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Hun er enig med læserne i, at Rosettastenen, uanset hvor ydmyg og simpel den ser ud, er en stor arkæologisk skat.

»Der er ikke tvivl om, at det ofte er guldskatte, der fanger interessen, men i en historisk kontekst er Rosettastenen det fund, der i hvert fald i forhold til Egypten har den største betydning. Uden den havde vi ikke kunnet forstå alle de fund, som er gjort i Egypten,« siger Linda Biering-Sørensen om Rosettastenen, der endda er delvist ødelagt.

Vinnie Nørskov, leder på Antikmuseet på Aarhus Universitet er enig – omend en smule overrasket.

»Rosettastenen er helt særlig. Den åbner for forståelsen af den egyptiske kultur i Oldtiden, og med den fik man mulighed for at læse de tekster, der stammer fra dengang. Når man kan det, giver det nogle nye muligheder for at forstå datidens samfund,« siger Vinnie Nørskov, medredaktør på bogen.

Rosettastenen er udhugget i mørk granit. Teksten på stenen er skrevet på tre forskellige sprog Foto: Fra bogen ”50 fund – højdepunkter i arkæologien”/Scanpix

Rosettasten, der er godt en meter høj, blev fundet i 1799 bag en gammel mur, da en gruppe af de franske soldater var i færd med at bygge et fort i havnebyen Rachid, der i Oldtiden hed Rosetta. Den annoncerer kroningen af den unge farao Ptolemeus V den 27. marts 196 f. Kr. Det særlige er, at den gør det på tre skriftsprog, egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk.

Et samfund i opbrud

Kroningen foregår mere end et par tusinde år efter opførelsen af de store pyramider ved Giza og godt 1.000 år efter faraoerne Ramses og Tutankhamons regeringstid. Rom og Oldtidens Grækenland er to af verdens supermagter, og den græske kulturelle indflydelse er på dette tidspunkt stor, ligesom græsk begyndte at tage over som sprog. Egypten er stadig et kongedømme styret af en farao med det almægtige og afgørende ord og er et landbrugsland, hvor folk mest lever af de afgrøder, som man kan dyrke langs Nilen. Man tilbeder også de samme guder, hvor Amon er den øverste gud.

Verdens største fund Læserkåring: Så gode er de danske arkæologiske fund

»Stenen kan bruges til basalt at forstå oldegyptisk, som går længere tilbage end de store pyramiders tid, og til direkte at forstå nyegyptisk, som blev skrevet og talt senere,« forklarer Linda Biering-Sørensen.

Fundet i 1974 af den kinesiske terrakottahær og graven til Kinas første kejser er det 20. århundredes største arkæologiske sensation. Foto: Joachim Ladefoged

Læserkåringen

De fem største fund

  • 1: Rosettastenen: 216 stemmer
  • 2: Tutankhamon: 148 stemmer
  • 3: Terrakottahæren: 126 stemmer
  • 4: Vesuvbyerne: 116 stemmer
  • 5: Qumran: 57 stemmer
  • Og de danske
  • 8: Grauballemanden: 44
  • 9: Ertebølle: 42

Ialt afgav 1.109 læsere deres stemme.

Bogen
  • 50 fund – højdepunkter i arkæologien

Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos

Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz

Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter kan på Mit JP købe bogen for 299 kr.

Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”, der tidligere har fortalt om de største opdagelser, idéer og opfindelser.

jp.dk/50 fund kan du nu læse hele kapitlerne om Rosettastenen, Tutankhamons grav og den kinesiske terrakottahær.

Køb bogen her

Det er ikke hele stenen, som soldaterne fandt bag den nedbrudte mur. Den historiebevidste hær brugte noget tid på at lede efter den øverste del af stenen, som var knækket af, og som man formoder viser Ptolemus forrest sammen med sin kone med guderne bagved.

»Det var typisk, at man på den tid fik lavet en fin sten, som skulle fejre en ny konge. Den er blevet lavet som en hyldest til Ptolemeus,« siger Linda Biering-Sørensen.

I teksten på stenen står der, at dekretet skal nedfældes i hård sten, i gudernes skrift, hieroglyfferne, dokumenternes skrift, demotisk, og ionernes skrift, græsk, og at det skal stilles op i templerne.

»På det tidspunkt blev hieroglyfferne ikke længere brugt i almen praksis. Det græske sprog var ved at blive det dominerende, og derfor ser man, at brugen af hieroglyffer langsomt uddør,« forklarer Linda Biering-Sørensen.

Men for en historiker og arkæolog er det vigtigt at kunne læse hieroglyfferne for at kunne forstå de genstande, som man finder i Egypten. Det kunne Rosettastenen hjælpe med, fordi dekretet om Ptolemeus indsættelse var skrevet på de tre sprog, hvoraf man i forvejen kunne læse græsk og også havde et delvist kendskab til demotisk. Men der skulle et større arbejde til, før man også kunne forstå hieroglyfferne.

I første omgang kom de franske historikere ikke langt med tydningen. Da briterne få år senere erobrede Egypten, fik de ifølge fredstraktaten ret til at overtage alle de gamle fund, og Rosettastenen blev sendt til London. Nu foregik der et forskningsmæssigt kapløb om at knække koden til hieroglyfferne, der til sidst blev snævret ind til to mænd. Briten Thomas Young og franskmanden Jean Francois Champollion.

Franskmændene havde nemlig lavet et aftryk af stenen, som de tog med til Paris, og i sidste ende blev det alligevel dem, der løb med den arkæologiske triumf, da det lykkedes Champollion at forstå hieroglyfferne ved at tage udgangspunkt i, at skriftsproget ikke var opbygget af symboler, men af bogstaver. Det førte ham frem til, at hieroglyfferne bestod af en kombination af lydværdier og hele ord og var en blanding af bogstaver og symboler. Hans teorier blev afprøvet under en rejse til Egypten, hvor han læste tekster på monumenter fra langt tidligere i Oldtiden. Gåden om hieroglyfferne var løst.

Detektivarbejde fascinerer

Vinnie Nørskov er ikke i tvivl om, at dette detektivarbejde også har haft indflydelse på den store interesse, der er for Rosettastenen, der stadig i dag er udstillet på British Museum i London og er det verdensberømte museums største attraktion.

»Det at have et hemmeligt sprog, som kun få kan forstå, er fascinerende. Mange af os har måske som børn prøvet at skrive i en kode. Samtidig har det efterfølgende detektivarbejde også en fascinationseffekt,« siger Vinnie Nørskov.

Hun fremhæver også læsernes valg af Tutankhamons grav som nummer to som et udtryk for den store interesse, der er for egyptisk kultur generelt:

»Egypten har en helt særlig plads i populær formidling af arkæologi, og landets civilisation har optaget os siden Romertiden. Efter Napoleons ekspeditioner opstod der i Europa en særlig ”egyptomani”, hvor man kunne se, at egyptisk kulturarv blev populær i dekorationer og design.«

På Antikmuseet i Aarhus, hvor hun arbejder, mærker Vinnie Nørskov, at de besøgende opfatter en mumie af tempelsangerinden Tabast som det mest interessante.

»Udstillinger med egyptiske temaer er virkelig noget, der trækker folk til. Og det bliver det ved med at være. På denne måde afspejler læserkåringen folks fascination af egyptisk kulturarv,« siger hun.

Tutankhamons grav med de fantastiske skatte stod imponerende næsten urørt, da den blev fundet. Foto: Polfoto

En mægtig kultur

Peter Pentz, museumsinspektør på Nationalmuseet og medredaktør på bogen, mener også, at egyptisk kultur har fået en særlig plads i mange menneskers bevidsthed.

»Den er mægtig, den levede for længe siden, og den er væk i dag. Det er også den første fremmede forhistoriske kultur, som de fleste af os stiftede bekendtskab med i skolen, og så har den efterladt så markante bygningsværker som f.eks. pyramiderne i ørkenen, i nogle omgivelser, hvor de kan stå ret alene. Dermed bliver de meget ikoniske, mens f.eks efterladenskaberne i Rom er presset ind mellem mange nyere byggerier,« siger Peter Pentz.

Der findes stadig skriftsprog, som ikke kan forstås. Forskerne kan ikke læse det minoiske Linear A fra den græske bronzealder. Men det er en helt anden historie.

Verdenshistorien springer op af jordens dyb – og det er blevet en folkesport at

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her