*

Viden

Kniber det med nytårsforsættet? Små skridt og simple trick kan ændre din livsstil

Små skridt og helt lavpraktiske teknikker kan lede til store livsstilsændringer og få dig til at leve sundere, næsten af sig selv. Det viser ny forskning.

Ny forskning viser, at simple trick kan få dig til at komme i mål med dine ambitioner om at ændre livsstil. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Vi er nu i 2017, og efter nogle uger i det nye år begynder det allerede at knibe med nytårsforsætterne.

Ambitionen om at træne fem dage om ugen og holde sig helt væk fra chokolade og fed mad falder på gulvet, i takt med at hverdagene tikker derudaf som klokkeslagene på rådhusuret nytårsaften.

Nu viser en ny ph.d.-afhandling dog, at det er muligt at ændre livsstil ved at tage små skridt og gøre brug af helt simple tricks som indkøbslister til at komme i mål med sine ambitioner om eksempelvis et sundere liv. Det skriver Videnskab.dk.

»Det er svært at ændre vaner i en dansk hverdag med eksempelvis kræsne børn og en hektisk arbejdsdag, og derfor har folk brug for at få automatiseret eksempelvis indkøb og madlavning, så de ikke hele tiden skal tænke over, om det, de putter i munden, er sundt eller ej,« fortæller antropolog og ph.d. ved Afdelingen for Etnologi og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet Maja Schøler, der står bag det nye forskningsresultat, til Videnskab.dk.

Maja Schøler har for nylig forsvaret sin ph.d. afhandling.

Læs også: Disse to sportsgrene er de eneste, der med garanti gør dig sundere

I Maja Schølers forskning har hun fulgt 12 mænd, der gennem et kommunalt tilbud forsøgte at ændre deres livsstil. Kurset udsprang af Sundhedsstyrelsens vægttabsguide ’Små skridt’ og blev udbudt i Vallensbæk kommune.

Nogle af deltagerne på det frivillige kursus ønskede at ændre deres livsstil markant, mens andre blot ønskede at ændre den en smule.

Fælles for mændene var det dog, at de i løbet af 15 måneder lykkedes med deres forehavende, og alle sammen endte tættere på deres mål, end de var ved begyndelsen af kurset.

Resultatet af Maja Schølers undersøgelse viste, at de meget simple og håndgribelige ting virkede for kursusdeltagerne.

Læs også: 2 ud af 3 kræfttyper kan ikke undgås med sund livsstil

Det var ikke oplysningskampagner om, hvad sund mad er, og hvor farligt det er at ryge, men derimod et simpelt lamineret kort over sunde madvalg, som mændene tog med sig på indkøb i supermarkedet.

Det var ikke minutiøst planlagte træningsplaner af fitnesstrænere, med derimod de små ændringer fra eksempelvis at bruge fløde i kaffen til at bruge kaffefløde, derefter mælk og til sidst ingenting.

Det var påmindelser på en mobiltelefon om, at en af deltagerne skulle huske at spise sit mellemmåltid, og det var sammenholdet i gruppen og familieopbakning, der holdt mændene på sporet.

»I den sundhedsfaglige verden har man fokus på, hvad der skal til for at leve sundt, men mange mennesker kan slet ikke komme derhen. Til gengæld kan simple handlingsplaner, hvor man eksempelvis starter med kun at tage én portion mad til middag og efterlader gryden i køkkenet, være det første lille skridt til, at man på den lange bane får ændret sine vaner så meget, at der er tale om en markant livsstilsændring, man kan holde,« siger Maja Schøler til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Fridage kan koste ældre i efterløn

32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her