*

Viden

50 Fund - højdepunkter i arkæologien

Her er beskrivelsen af de 50 nominerede til kåringen af den største fund i arkæologien.

Ansigtet af det lille, halvt år gamle barn. Det er sandsynligvis gravlagt sammen med sin mor og bedstemor. Foto: Grønlands Nationalmuseum. Kjeld Olesen/Biofoto/Scanpix

1: Laokoon – en romersk skulpturgruppe

For over 500 år siden fandt en lokal vinbonde skulpturgruppen Laokoon på sin vinmark ved Rom. Skulpturens motiv er hentet fra græsk mytologi, hvor præsten Laokoon sammen med sine to sønner kæmper en forgæves kamp mod to slanger. Statuen har sat dybe spor i europæisk kunst og litteratur.

2: Tanum – svenske helleristninger fra bronzealderen

Forhistoriske billeder af skibe, mennesker og dyr hugget, skåret og malet ind i klippeflader er kendt fra hele verden. Ved Bohuslän i Vestsverige giver over 10.000 helleristninger fra århundrederne omkring 1000 f.Kr. os et enestående indblik i bronzealderens forestillingsverden.

3: Childerik – frankerkongens grav

Under gravearbejdet ved et gammelt hospital i det nuværende Belgien stødte en stenhugger i 1553 på et sølvspænde og en rådden skindpung med over 100 guldmønter. Graven vakte øjeblikkelig opsigt, da den viste sig at tilhøre kong Childerik, stamfaderen til det frankiske kongehus. 

4: Vesuvbyerne – romerske byer begravet i aske

Foto: Album/Prisma/Scanpix

Med 1.000 gange energien fra atombomben over Hiroshima gik vulkanen Vesuv i udbrud i 79 e.Kr. Udbruddet ødelagde et frugtbart og tætbefolket område på 300 km² i Napolibugten og forseglede byer og huse. Et besøg i Vesuvbyerne i dag er som at træde tilbage til romertiden.

5: Rosettastenen – nøglen til hieroglyfferne

Foto: British Museum. Album/Prisma/Scanpix

Ægypten var en af oldtidens vigtigste civilisationer. Men i århundreder lå dets hemmeligheder gemt, fordi man ikke kunne tyde det oldægyptiske skriftsprog, hieroglyfferne. Først i 1799, da Napoleon Bonaparte invaderede Ægypten, blev fundet af en ødelagt sort sten nøglen til fortiden.

6: Regolini-Galassi-graven – et etruskisk gravfund

Da en præst og en general i 1836 fik tilladelse til at udgrave nordvest for Rom, fandt de en intakt og usædvanlig rig grav med tre gravlagte og over 300 genstande. Graven er fra 600-tallet f.Kr. og viser en væsentlig kontakt med Mellemøsten.

7: Nineveh – hovedstaden i det assyriske rige

I oldtidens Mellemøsten var Nineveh en vigtig by med imponerende paladser og templer og flere end 100.000 indbyggere. Byen blev ødelagt i slutningen af 600-tallet f.Kr., og først i 1847 opdagede en britisk diplomat hovedstaden. Udgravningen blev en af de største nogensinde.

8: Borum Eshøj – en dansk gravhøj fra bronzealderen

Foto: Jacob Due. Foto- og Medieafdelingen, Moesgaard Museum

I 1871 hentede man jord fra Borum Eshøj for at forbedre de omkringliggende marker. En kvindes gravkiste dukkede op som den første af tre egekistegrave. Gravhøjen fra bronzealderen er internationalt berømt for dens konstruktion og for de velbevarede gravlagte, for tekstiler og gravgaver.

9: Mausoleet – kong Mausolos’ gravmæle

Et af verdens syv underværker er Mausoleet i Halikarnassos, der var et pompøst gravmonument opført af den persiske guvernør Mausolos. Da monumentet stod færdigt i ca. 350 f.Kr., var det næsten 50 meter højt, beklædt med marmor og udsmykket med gigantiske skulpturer og relieffer.

10: Neanderthal – vores uddøde slægtninge

I 1856 fandt stenbrudsarbejdere 16 knoglestykker, som de i første omgang smed ud. Men knoglerne viste sig at tilhøre vores nærmeste uddøde slægtning, der blev døbt neandertalere. Knoglerne satte for alvor gang i debatten om menneskets udvikling.

11: La Tène – en keltisk våbenofferplads

Fund af sværd og lansespidser blev i 1857 startskuddet til, at La Tène i det nordvestlige Schweiz lagde navn til en periode af jernalderen og en særlig keltisk kultur. Ud over store mængder ødelagte våben fandt arkæologer spor af henrettelser og menneskeofre.

12: Akrotiri – et minoisk vulkanudbrud

Akrotiri på den græske ø Thera var en højtudviklet handelsby, indtil katastrofen indtræf omkring 1600 f.Kr., og det måske største vulkanudbrud i verdenshistorien begravede byen i en dyne af lava. De første fund af huse, malerier og genstande blev gjort i 1870’erne.

13: Troja – Iliadens skueplads?

Med Homers antikke epos om de trojanske helte som guide tog pioneren Heinrich Schliemann til Tyrkiet for at finde det sagnomspundne Troja. I 1873 fandt han en guldskat, som han tolkede som bevis på, at han havde fundet byen. Men var det nu også Troja?

14: Knossos – Kong Minos’ palads

Tusindvis af turister besøger hvert år paladset i Knossos. Og det er ikke uden grund. Det delvist genopbyggede og restaurerede Knossos er kronjuvelen af britiske udgravninger i Grækenland og giver et unikt indblik i Europas første højkultur, den minoiske.

15: Altamira – istidens hulemalerier

Foto: Mehdi Fedouach/AFP/Scanpix

Vi kender til over 300 huler i Sydfrankrig og Spanien, hvor vægmalerier fra istiden er bevaret. Men kun en håndfuld kan måle sig med Altamiras 16.000 år gamle billeder af bisonokser, heste og kronhjorte. En 8-årig pige fandt dem i 1879.

16: Homo erectus – javamennesket

Sammen med over 12.000 dyrefossiler fandt indonesiske tvangsarbejdere i 1890’erne et fossilt kraniestykke, en lårbensknogle og en tand på øen Java. Fundet viste sig at tilhøre en helt ny menneskeart, Homo erectus, der levede flere hundrede tusinde år, før vores egen art opstod.

17: Ertebølle – en dansk stenalderboplads

I slutningen af 1800-tallet blev en køkkenmødding af østers- og muslingeskaller, fiskeben, lerkarskår og spor efter flinthugning afgørende for vores forståelse af danske stenalderbopladser. Og den menneskeskabte skaldynge i nordjyske Ertebølle gav navn til Ertebøllekulturen.

18: Oseberg – et norsk vikingeskib

Foto: Alex Ramsay/Alamy Stock Photo/Scanpix

Rygtet ville vide, at højen ved Oslofjordens vestside indeholdt pestofre og gengangere. Men da højen blev udgravet i 1904, viste den sig at gemme på det mest komplette bevarede vikingeskib nogensinde, to begravede kvinder og en overvældende mængde gravgaver.

19: Aksum – det aksumitiske riges hovedby

Aksum, hovedstaden i det aksumitiske kongedømme i Etiopien og i oldtiden center for handel med elfenben og guld, var stort set ukendt, da den tyske kejser i 1906 sendte en ekspedition til landet. De fandt 150 enorme steler, et gigantisk monument og flere paladsagtige bygninger.

20: Olduvaikløften – menneskehedens vugge

To millioner år af menneskets biologiske og kulturelle historie er repræsenteret i Olduvaikløften i Tanzania. I over 100 år har arkæologer gjort rige fossil- og stenredskabsfund, der har været med til at klarlægge vores tidlige adfærd og kultur.

21: Mohenjo-Daro – Induscivilisationens byer

Da en indisk historiker i 1922 fandt et segl fra bronzealderen ved landsbyen Mohenjo-Daro i det nuværende Pakistan, var han på sporet af en højtudviklet – og indtil da ukendt – tidlig civilisation. Opdagelsen var banebrydende for indisk historie og kultur.

22: Tutankhamon – faraoens grav

Foto: Egyptian National Museum/Mattsvitek/Dreamstime.com

I november 1922 fik arkæologerne et første kig ind til det, der viste sig at være den ægyptiske barnekonge Tutankhamons grav. Kongegraven fra det 14. århundrede f.Kr. var pakket fra gulv til loft med imponerende skatte. Det tog næsten ti år at tømme graven.

23: Ur – den ældste by

Udgravningen af Mesopotamiens 16 kongegrave i oldtidsbyen Ur er en af verdens mest berømte. Gravene dateres til omkring midten af 2000-tallet f.Kr., og de afdøde var gravlagt med kostbare smykker, våben og møbler og ledsaget af adskillige tjenestefolk og soldater.

24: Sanxingdui – oldtidens Sichuan

Et stort depot med jadegenstande blev begyndelsen på en udgravning, der fuldstændig omskrev historien om den kinesiske Sichuan-provins. Menneskefigurer og masker i naturlig størrelse viste en bronzeproducerende kultur med et højtudviklet agerbrug.

25: Tanis – de ægyptiske kongegrave

Kongegravene i Tanis er et af de mest spektakulære fund i Ægypten og samtidig et af de mest oversete, da udgravningerne fandt sted i skyggen af Anden Verdenskrigs udbrud. Guld- og sølvskatte fra intakte grave giver os viden om oldtidens Ægypten.

26: Sutton Hoo – en angelsaksisk fyrstegrav

Et aftryk af et 37 meter langt skib. I midten et uberørt gravkammer pakket med kostbare gaver, guld, sølv, mønter, våben og 500 stumper fra en hjelm. Men ingen spor af den gravlagte. Sutton Hoo-fundet fra 1939 er blevet kaldt Englands vigtigste nogensinde.

27: Qumran – Dødehavsrullerne

I en klippehule øst for Jerusalem fandt to beduiner i 1946 ti cylindriske krukker, der var over en halv meter høje. Otte var tomme, en var fyldt med skidt, men den niende indeholdt tre skriftruller af pergament. Beduinerne anede ikke, hvad de havde mellem hænderne.

28: Illerup ådal – våbenofferet fra jernalderen

De ødelagte sværd, spyd og lanser lignede rustent skrammel, da gravemaskinerne i 1950 skovlede dem op i dyngevis ved mosedraget i Illerup ådal nær Skanderborg. Men de 15.000 genstande, man har fundet i området, stammer fra enorme våbenofre efter krigshandlinger i jernalderen.

29: Grauballemanden – verdens bedst bevarede moselig

Foto: Rógvi N. Johansen. Foto- og Medieafdelingen, Moesgaard Museum

Grauballemanden, verdens bedst bevarede moselig, blev i 1952 fundet nær landsbyen Grauballe i Midtjylland. Som sund og rask 34-årig blev han ofret til guderne og fik en drabelig død omkring 290 f.Kr. I dag er han et nationalt klenodie.

30: Masada – jødernes fæstning

Under den 1. jødiske krig i 66-70 e.Kr. holdt en gruppe oprørere fæstningen Masada mod den romerske hær. Da romerne indtog fæstningen, kastede 1.000 mænd, kvinder og børn sig ifølge legenden ud over den 400 meter høje klippe. Først i 1959 blev fæstningen genopdaget.

31: Ai Khanoum – den græske by i Afghanistan

Kun få turister har besøgt den græske by Ai Khanoum, der i 1961 blev fundet i Afghanistan. I dag er byen stort set borte igen, ødelagt og plyndret. Men ikke mindst en tilhugget stenblok med to græske indskrifter har åbnet for en helt ny forståelse af verden for godt 2.300 år siden.

32: Çatalhöyük – stenalderbyen på højsletten

På højsletten i Tyrkiet finder vi resterne af en af verdens tidligste byer. Çatalhöyük er dateret til 7400-6000 f.Kr. og har huset op mod 6.000 mennesker i et tætbebygget område, hvor indbyggerne holdt husdyr, dyrkede korn, handlede med glas og lavede redskaber og kulturgenstande.

33: L'Anse aux Meadows – den canadiske vikingboplads

Flere islandske sagaer fortæller, hvordan vikinger sejlede vestover og byggede huse i Vinland. Men satte vikingerne virkelig deres fod i Amerika 500 år før Columbus? Med udgravningen af bebyggelsen L´Anse aux Meadows på Newfoundland i 1961 var Vinland fundet.

34: Qilakitsoq – inuitmumierne

Foto: Grønlands Nationalmuseum. Kjeld Olesen/Biofoto/Scanpix

Otte inuitmumier, seks kvinder og to børn, blev for 500 år siden gravlagt i fine skinddragter i Qilakitsoq på Grønlands nordvestkyst. I 1972 opdagede to rypejægere mumierne, der har givet os et enestående indblik i levevilkårene i de arktiske egne.

35: Terrakottahæren – den begravede krigerhær

Foto: Rógvi N. Johansen. Foto- og Medieafdelingen, Moesgaard Museum

Da den første kejser af Kina som 13-årig kom til magten i 247 f.Kr., gik han i gang med at bygge sit gravmonument. Dødspaladset strækker sig over 56 km², og over 7.000 opmarcherede og individualiserede mænd står stivnet i ler og vogter over ham i efterlivet.

36: Atapuerca – menneskefossiler i Europa

Hvem er vi, og hvor kommer vi fra? Svaret er langt fra entydigt, men fossilfund af 6.000 skeletdele fra mindst 32 enkeltindivider i Atapuercabjergene i Spanien har vendt op og ned på det, vi troede, vi vidste om forhistoriske mennesker i det europæiske område.

37: Eberdingen-Hochdorf – en tysk fyrstegrav

Ved Eberdingen-Hochdorf i Sydtyskland gjorde man i 1977 et spektakulært fund. En 40-årig fyrste var gravlagt liggende på en bronzesofa omgivet af et rigt drikke- og spiseservice. Fundet fortæller os om en afgørende tid i europæisk jernalder et halvt århundrede f.Kr.

38: Vergina – de makedonske kongers grave

Den makedonske kong Philip II blev myrdet i 336 f.Kr., men forinden nåede han at bane vejen for sin søn, Alexander den Store. Da arkæologer i 1977 fandt det, de mente var hans uberørte grav, åbnede de for politiske diskussioner om tilhørsforhold, nationalitet og historie.

39: Uluburun – skibsvraget fra bronzealderen

Verden var globaliseret allerede i bronzealderen, og Europa, Asien og Afrika var forbundet gennem handelsnetværk. Hvor vigtig handlen var, fik vi først for alvor øjnene op for, da et skibsvrag i 1982 efter 3.300 år på havets bund blev fundet ved Uluburun i Tyrkiet.

40: Yoshinogari – centralpladsen fra Yayoi-perioden

Kinesiske rejsende beskrev i midten af 200-tallet e.Kr. nogle store byer i Japan, som de kaldte Wa-landet. Lærde har siden spekuleret på, hvor disse byer lå, og om de overhovedet fandtes. Det var et gennembrud, da man i 1980’erne fandt 500 kister med menneskeknogler.

41: Kalkriese – en romersk hærs endeligt

I sensommeren 9 e.Kr. blev den mægtige romerske hær lokket i baghold og nedkæmpet af germanerne. Varusslaget ved Kalkriese satte en definitiv stopper for den mægtige romerske ekspansion. Men selve pladsen for det afgørende slag var ukendt indtil 1987.

42: Sipán – mochekulturens kongelige grave

Politiet i Peru beslaglagde i 1987 masker og kæder af det pureste guld. Området omkring landsbyen Sipán blev indhegnet med pigtråd og bevogtet, og udgravningerne af et af de ældste og rigeste fund i Sydamerikas historie begyndte. Tre pyramider gemte på fyrstebegravelser fra ca. 350 e.Kr.

43: Mušov – romano-germansk kammergrav

I Mušov i det nuværende Tjekkiet stødte man i 1988 på resterne af en rig kammergrav fra den romerske kejsertid. Blandt flere end 180 gravgaver var der også store mængder våben, som knyttede de gravlagte til krig og militær. Men hvem var de?

44: Blombos – Homo sapiens

Der findes ikke et simpelt svar på, hvad der gør os til mennesker. Vi er resultatet af en kompleks mosaik af biologisk og kulturel udvikling. Men Blomboshulen i Sydafrika har givet os et privilegeret indblik i Homo sapiens-artens tidligste oprindelse.

45: Ötzi – stenaldermumien fra Alperne

Foto: Markus C. Hurek/South Tyrol Museum of Archaeology

I første omgang troede politiet, at liget var en nyligt afdød bjergbestiger. Men det viste sig hurtigt, at den 45-årige mand var død for ca. 5.300 år siden. Mumien var klædt på til at klare sig alene i Dolomitterne. Døden havde været voldelig.

46: Göbekli Tepe – den ældste stenalderarkitektur 

Göbekli Tepe i Tyrkiet er det ældste kendte kompleks af religiøs arkitektur. Fundet har vendt teorier om oprindelsen af landbrug, religion og hierarkiske samfund på hovedet og revolutioneret vores forståelse af udviklingen fra jæger-samler-samfund til landbrugssamfund.

47: Kennewick – Indianernes forfader

Teorierne om den 9.000 år gamle Kennewick-mand, der blev fundet i 1996, er mange. Mens nogle mener, at Kennewicks oprindelse er europæisk, hævder amerikanske indianerne, at han var deres forfader. DNA-undersøgelser bekræfter indianernes påstand.

48: Nebra – Himmelskiven

Foto: Peter Endig/AP Images

Himmelskiven fra Nebra skulle omkring det sorte marked, inden forskerne i 1999 kunne undersøge den. Men her var for første gang et billede, hvor himmellegemerne solen, månen og stjernerne optræder sammen. Senere blev et skib tilføjet og indledte en ny æra i Europas forhistorie.

49: San Bartolo – en præcolumbiansk mayaby

Den præcolumbianske mayaby San Bartolo i Guatemala er blevet kaldt den tidlige mayaverdens Sixtinske Kapel, og det er ikke uden grund. San Bartolo har givet os et indblik i mayacivilisations religion, skabelsesmytologi og første kongedømmer.

50: Teouma – gravpladsen fra Lapitakulturen

I 2004 fandt arkæologen Stuart Bedford skeletrester, hovedløse skeletter og kranier på gravpladsen Teouma i Stillehavet. Pladsen er et levn fra den 3.000 år gamle Lapitakultur, der dengang koloniserede de hidtil mennesketomme øer i det fjerne Stillehav.

Her kan du afgive din stemme

Redigeret af Vinnie Nørskov og Peter Pentz
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her