*

Viden

Gigantisk isbjerg er ved at rive sig fri fra Antarktis

Et isbjerg, der menes at være det 10. største, man nogensinde har registreret, er tæt på at brække af Antarktis.

Kløften er i omegnen af 20 km lang. Foto: NASA

Forskere fra hele verden følger med spænding udviklingen på Antarktis, hvor et isbjerg, der af eksperter anses for at være det 10. største nogensinde, er tæt på at brække af den gigantiske indlandsis.

De seneste måneder har en gigantisk sprække i isen udvidet sig med 24 meter i timen – og lige nu er der ”kun” 20 km, der holder isbjerget fast. Da der er tale om et isbjerg – eller isstykke – på ca. 5.000 kvadratkilometer – halvanden gang så stort som Fyn – er det i sandhed en gigantisk isklump, der er på vej ud i havet omkring det vestlige Antarktis.

Da selve isbjerget, der er døbt Larsen C, i forvejen ligger ovenpå vandet, vil det ikke i sig selv få vandet i verdenshavene til at stige. Men inde bagved ligger enorme mængder is, og mange forskere fra både USA, Storbritannien og Danmark mener, at disse ismasser vil begynde at sætte sig i bevægelse, når Larsen C brækker af selve Antarktis.

»Larsen C fungerer som en prop,« forklarer professor og leder af klimainstituttet Nansensenteret i Bergen, danskeren Sebastian Mernild.

»Når proppen forsvinder, vil isen inde bagved komme i bevægelse. Og vurderingen er, at det kan resultere i en global vandstandsstigning på 10 centimeter,« forklarer Sebastian Mernild.

Kløften er cirka 100 meter bred, men omkring 500 meter dyb. Foto: NASA
Ifølge den danske professor, der tidligere har arbejdet med Antarktis med udgangspunkt i Chile, har flere gletsjere på Antarktis trukket sig op mod 40 km tilbage de seneste år.

»Antarktis er begyndt at blive mere ustabil. Det kan føre til en irreversibel udvikling – en udvikling vi ikke kan vende,« mener han.

Forskere fra det amerikanske rumagentur NASA har fulgt udviklingen ved Larsen C intenst de seneste par år, og de fortæller, at revnen i isen i løbet af december måned voksede 18 km i løbet af blot et par uger, hvilket svarede til en forskydning på lidt over 24 meter i timen.

Forskerne har kendt til revnen i isen ved Larsen C i årevis, men nu er revnen som i en anden actionfilm vokset med stor fart og isen hænger nu kun fast i et meget lille stykke is. Derfor forventer man, at isen meget snart vil brække af.

»Hvis det ikke knækker af i løbet af de næste par måneder, vil jeg blive overrasket,« siger Adrian Luckman, der er projektleder fra Swansea University til BBC.

Ifølge forskerne fra universitetet i Swansea, er der ikke umiddelbart beviser for, at det skyldes klimaforandringer. Forskerne kalder det for »en geografisk begivenhed.«

Sebastian Mernild påpeger dog, at temperaturen på Antarktis er begyndt at stige, og at der er observeret flere varmerekorder på kontinentet.

»Så vi er sikre på, at der er noget i gærde,« lyder det fra Mernild.

Helt nye tal fra det europæiske observationsprogram Copernicus viser, at 2016 blev det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden. Temperaturen blev hele 1,3 grader varmere end temperaturen før industrialiseringen og 0,2 grader varmere end det hidtidige rekordår 2015.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Viden lige nu
07:17

Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns

Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Utroskab: Jeg er gift, men ...

Gifte danskere er muligvis blandt de mest utro i verden. Tal indsamlet af en kondomproducent viser, hvor stort danskerne ser på ægteskabsløftet.
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her