*

Viden

Hvis Jordens liv var et kalenderår, ville vinter være et glohedt helvede

Geologer har inddelt Jordens lange historie efter kalenderåret. Få her en forsmag på, hvordan vinter og sommer vil se ud.

Her får du Jordens historie i et helt nyt perspektiv. Foto: NASA/AP

Du har nok hørt geologerne tale om millioner af år. At det er 2,5 millioner år siden, at istiden startede i Norge, eller at det er 65 millioner år siden, at Atlanterhavet begyndte at åbne sig. 

Måske har du hørt, at det efterhånden er 400 millioner år siden, at Norge kolliderede med Grønland.

Måske ved du også, at Jorden er hele 4.540 millioner år gammel? Og at der er sket utrolig mange og store forandringer i løbet af disse mange, mange år. Det skriver Videnskab.dk.

Synes du, det er vanskeligt at sætte denne enormt lange historie - disse mange millioner af år - ind i de tidshorisonter, som vi er mere vant til?

Læs også: Jorden blev bombarderet i smadder i sin tidlige barndom

Lad os forsøge at se historien i et perspektiv, som vi måske bedre kan forstå. Forestil dig, at hele Jordens historie svarer til et år.

Det betyder, at Jorden blev skabt den 1.1.2016, og at nutiden svarer til 00:00 den 1.1.2017.

Vinter og forår: Fra helvede til enkelt liv

1. januar 2016: Jordkloden og alle de andre planter i vores solsystem blev dannet i en roterende skive af gas og støv i universet. 

Selve universet er 'to år' ældre og blev dannet ved det såkaldte 'Big Bang', der fandt sted omkring den 1. januar 2014.

Fra 1. januar til 13. februar befandt Jorden sig i en tidsepoke, som geologerne kalder Hadal eller Hadeikum, hvilket er en uformel æon omfattende den ældste del af Prækambrium.

Navnet Hadal kommer fra Hades, den græske underverdensgud.

Læs også: Troede man virkelig, Jorden var flad?

I begyndelsen var det også en helvedesagtig verden med flydende magma på jordoverfladen og en atmosfære, som sandsynligvis bestod hovedsagligt af CO2, nitrogen og vanddampe.

I løbet af januar blev det koldere, så magmasøen på Jordens overflade begyndte at størkne. 

På den måde fik vi faste stoffer i form af mineraler og bjergarter. 

Hen imod slutningen af januar var jordoverfladen så tilpas afkølet, at vanddamp i atmosfæren kondenserede, og det begyndte at regne.

Vandet samlede sig i store oceaner, og Jorden begyndte at ligne den planet, vi kender i dag med hav- og landområder.

Grundlaget for liv var lagt, og måske eksisterede der allerede encellede mikroorganismer rundt omkring i de varme kilder på havbunden.

Sommer og tidligt efterår: Oxygen et dødeligt stof?

Den 13. juni markerer starten på tidsperioden Proterozoikum, som betyder 'tidligt liv'. Nu er bakterierne blevet mange nok til at producere mere oxygen, end jernet og det organiske materiale i havet kan nå at binde.

For første gang slipper oxygen ud i atmosfæren.

Omkring den 30. juni er indholdet af oxygen steget så meget, at det udløste det, som geologerne kalder ‘oxygenkatastrofen’.

Læs også: Store opdagelser: Jordens alder

Den udledte oxygen virkede som en gift på alle de anaerobe mikroorganismer, som eksisterede. Det førte til en økologisk katastrofe.

Det fik også en anden meget dramatisk følge; atmosfærisk methan, som er en yderst effektiv drivhusgas, blev oxyderet til vand og CO2. Methanmængdens drivhuseffekt ophørte, og jordoverfladen blev meget koldere; faktisk så kold, at hele kloden blev dækket af is i den sidste halvdel af juni og første halvdel af juli. Det var en meget dårlig sommer…

Men det udledte oxygen havde også positive effekter: Aerobe organismer udviklede sig i økologiske nicher, 'jorden begyndte at ånde', og de første encellede organismer blev formentlig dannet allerede omkring den 15. juni - i hvert fald før den 16. august.

Du kan læse mere om, hvordan Jordens kalenderår ser ud hos Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her