*

Viden

Genomanalyser kan redde Danmarks døende asketræer

Asketræer i hele Europa hærges af en aggressiv svampesygdom. Nu er forskere ved hjælp af genomanalyser ved at finde frem til en mulig løsning på den store asketræsdød.

En svampesygdom truer de danske asketræer. Foto: Jan Grarup/Polfoto

Asketoptørre er navnet på den svampesygdom, der siden starten af årtusindskiftet har angrebet og gjort kål på store dele af Europas asketræer. Danske træer har været ramt siden 2002.

»Det er et kæmpe problem. En katastrofe. Sygdommen er nu så udbredt, at man helt har opgivet at plante nye asketræskove,« siger Erik Dahl Kjær, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Sygdommen skyldes svampen Hymenoscyphus fraxineus, som stammer fra Asien. Svampens sporer spredes med vinden og smitter levende blade på træerne, hvorefter den forvolder store skader og ofte død.

Nogle asketræer kan modstå sygdommen

Da svampen i 2012 fandt vej til Storbritannien, hvor asketræer udgør 10 procent af skovene, vakte det voldsomt røre, og man samlede et konsortium af forskere, som skulle benytte de mest moderne teknikker til at forske i sygdommen.

Forskere fra Københavns Universitet blev inviteret med, fordi de som nogle af de første var begyndt at undersøge naturlig resistens mod sygdommen. 

Læs også: Mysteriet om de døde asketræer

Det har nu resulteret i en gennemgribende genomanalyse af 37 asketræer fra forskellige dele af Europa. Det vil sige en kortlægning af træernes arvemasse.

Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, og forskerne finder blandt andet en række gener, som er associeret med modtagelighed for asketoptørre. Det betyder, at nogle asketræer har genvarianter, der gør dem modstandsdygtige overfor svampesygdommen, mens andre træer har genvarianter, der gør dem modtagelige.

»Det centrale ved analysen er, at vi nu har et meget vigtigt redskab til at komme nærmere en forståelse af, hvorfor nogle træer kan modstå asketoptørre, mens andre ikke kan,« siger Erik Dahl Kjær, der er medforfatter til studiet.

Danske asketræer er afgørende i studiet

Tidligere har danske studier vist, at der er forskel på modstandsdygtigheden blandt danske asketræer. Asketræer med høj modstandskraft er sjældne, men forskerne har identificeret en gruppe asketræer fra danske skove med denne egenskab. Sættet af sunde danske asketræer har været vigtigt for dele af studiet.

Læs også: Hvorfor taber træer og buske deres blade om efteråret?

»Ved at kortlægge det fulde genom og sammenligne variation mellem sunde og syge træer – og mellem træer på tværs af Europa – har vi fået et fantastisk redskab til at komme nærmere en forståelse af, hvilke gener der gør træerne mere eller mindre modstandsdygtige,« forklarer Erik Dahl Kjær.

På baggrund af resultaterne kan forskerne forudsige, hvor modstandsdygtige forskellige træer er, og eksempelvis viser studiet, at der tilsyneladende er lidt flere modstandsdygtige træer i Storbritannien sammenlignet med Danmark. Hvorfor det er tilfældet, ved forskerne endnu ikke.

Målet med forskningen er ifølge Erik Dahl Kjær, at man med tiden finder ud af så meget om asketræernes samspil med svampesygdommen, at man vil kunne fremavle træer, der kan leve med svampen uden at blive syge.

Du kan læse resten af historien om de syge asketræer hos Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Undskyld, jeg spørger – men kan man undskylde for meget?

Vær ikke ked af at sige undskyld – det har flere fordele, end du tror. Hvis man skal tro avisoverskrifter, kan for mange undskyldninger svække folks autoritet og være dårligt for selvværdet, men forskning viser, der er flere positive fordele forbundet med at sige undskyld.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her