*

Viden

Forarbejdning af maden er årsagen til vores store hjerne

Hidtil har det været et paradoks, at menneskets hjerne er vokset, samtidig med at vores tænder er skrumpet og dermed er blevet mindre egnet til at forsyne os med energi. Nyt studie foreslår, at årsagen er, at vores forfædre begyndte at spise råt kød og bruge simple stenredskaber til at forarbejde maden.

Tyg engang på råt gedekød, og du finder hurtigt ud af, at det er blødt og meget sejt.

»Det minder forbløffende meget om at tygge tyggegummi - du tygger og tygger og tygger og tygger og tygger og intet sker. Menneskets tænder er simpelthen ikke designet til at tygge kød,« siger evolutionsbiologen Dan Lieberman ved Harvard University, USA, til Videnskab.dk

Sammen med kollegaen Katherine Zink har han designet et ret sjovt eksperiment for at finde svar på et gammelt paradoks i menneskets udviklingshistorie:

Partner

VidenskabDK_logo.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Videnskab.dk.
Få de seneste forskningsnyheder fra ind- og udland på videnskab.dk.

Hvordan kan det være, at vi med fødslen af menneskeslægten, Homo, får en meget stor og energikrævende hjerne, men samtidig mindsker evnen til at indtage energi - vores tyggeapparatet, dvs. tænder og kæbemuskler, skrumper ligesom vommen og tarmene?

Læs mere: Simpel ligning afslører: Evolution fjerner vores visdomstænder

Zink og Lieberman har simpelthen bedt deres kolleger på Harvard om at gumle for videnskaben for at sætte tal på, hvor mange tyg vores forfædre har sparet ved at bearbejde maden med de første simple stenredskaber.

»Bare ved at skære kød og hamre grøntsager ville de kunne spare 17 pct. af tyggene - det er 2,5 mio. tyg om året,« siger Katherine Zink.

Det tal er stort nok til at forklare, hvordan vores tænder og kæber kunne skrumpe og derved skabe plads til større hjerner, som blev fodret med energien fra en ny fødekilde, kød.

»Det her er en virkelig interessant artikel og direkte knyttet til et af de helt store spørgsmål: hvordan i al verden gik det til, at nogle tobenede tropiske aber med forholdsvis beskeden hjernekapacitet over en kort evolutionær periode gik hen og fik så store hjerner?,« siger direktør for Statens Naturhistoriske Museum professor Peter C. Kjærgaard, som ikke har deltaget i forskningen, til Videnskab.dk.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs mere: Dine tænder er ikke så rene, som du tror

Antager man som udgangspunkt, at vores forfædre levede af rødder, inden stenredskaber gav adgang til kød, har forskerne vist, at et individ skal gumle cirka 40.000 gange på rå rødder om dagen for at indtage 2.000 kcal energi.

I et nyt studie blev forsøgspersonerne sat til at gumle på råt gedekød, som minder om stenalderkost. Ved at måle tyggebevægelserne har forskerne måske løst gåden om, hvordan menneskeslægten, Homo, har fået en meget stor og energikrævende hjerne, på trods af at vi samtidig har mindsket evnen til at indtage energi, fordi tyggeapparatet er blevet mindre. Foto: Astrid Dalum

De beregnede så, at for hver procent af kalorieindtaget, vores forfædre fik fra råt kød, ville de skulle tygge 156 færre gange og dermed reducere den samlede kraft brugt på at gumle med 0,5 pct. hver dag.

For at sætte tal på, antog de - ud fra etnografisk viden om jæger-samlere - at vores forfædre har indtaget cirka en tredjedel af kalorierne fra kød og resten fra grøntsager.

Under den antagelse vil introduktionen til råt kød i sig selv have betydet, at vores forfædre for 2,5-3 mio. år siden sparede omkring 2 mio. tyg om året og brugte ca. 15 pct. mindre tyggemuskelkraft, end hvis de kun spiste rødder, skriver Videnskab.dk.

Læs mere: Stenalderkost er mere slankende end kostrådene

Hvis de dertil skar kødet i mindre bidder, ville de spare yderligere 500.000 tyg om året og bruge 20 pct. mindre muskelkraft, og hvis de også hamrede rødderne til mos, ville de opnå en besparelse på 26 pct. om året.

»Det er nogle meget overbevisende resultater, Zink og Lieberman kommer frem til, og en perfekt kombination af godt udtænkte eksperimenter og fossile nærstudier til at opstille en meget stærk hypotese. Vi har længe haft brug for disse tal,« siger Peter Kjærgaard.

»Intuitivt kan man godt tænke, ja, hvilken forskel gør det, om man tygger lidt mere eller mindre. Det er jo ikke noget, vi sådan går og tænker over til daglig. Men det er slående, hvilken forskel det gør, når vi akkumulerer antal tyg over et år. Og læg så det til tusinder af generationer. Ja, så sker der altså noget.«

Læs hele artiklen hos Videnskab.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her