*

Viden

Professor: Største videnskabelige opdagelse i 100 år

Beviset for Einsteins relativitetsteori kan hjælpe til forståelse af universets barndom, mener professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der kalder det den største opdagelse i 100 år.

Rundt om i verden er målingen af tyngdebølger kommet som en overraskelse, fordi den langt fra var ventet så tideligt. Foto: Colourbox

Torsdag eftermiddag kunne forskere fra universiteterne Caltech, MIT og LIGO på et pressemøde bevise den relativitetsteori, som Albert Einstein udarbejde for 100 år siden.

Den opsigtsvækkende opdagelse skete ved målinger af udsving på laserstråler i to fire kilometer lange rør. Målingen bekræfter således, at sammenstød mellem sorte huller kan udsende voldsomme tyngdebølger, der påvirker rum-tiden. Dermed er Einsteins teori om, at tid ikke er konstant, men kan påvirkes af tyngdekraften, nu videnskabeligt bevist.

Det betyder, at forskere nu kan bekræfte, at tid kan variere, alt efter hvor man befinder sig, og ikke mindst for hurtigt man bevæger sig.

FAKTA: Hvad er tyngdebølger?

Den opdagelse kalder professor i astronomi ved Aarhus Universtet, Jørgen Christensen-Dalsgaard, for revolutionerende for vores forståelse af stjerner og universets mekanismer.

»Det er muligvis den største opdagelse i 100 år inden for astrofysikken. Jeg vil sammenligne det med første gang, man kunne se med et teleskop ud i rummet, eller første gang vi kunne måle radiobølger fra rummet. Det her vil give os en forståelse af, hvordan en stjerne dør, og hvordan universet er blevet til,« siger professoren.

Målingen af tyngdebølger og svingninger i tid og rum kan i første omgang give os en forståelse for, hvordan der dannes sorte huller, og hvilke kræfter de udsender.

Albert Einstein havde ret: Nu kan forskerne høre rummet

»Med målingerne kan vi forstå, hvordan eksplosioner af kæmpestjerner danner sorte huller, og hvordan to sorte huller kan smelte sammen til et. Opdagelsen bekræfter den teori, vi hele tiden har haft, men nu kan vi bevise det videnskabeligt,« siger han.

Opdagelsen fra Caltech, MIT og LIGO viser først og fremmest, at man ældes langsommere, når man bevæger sig med ekstrem fart. Samtidig fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard, at beviset af relativitetsteorien kan bidrage til at besvare videnskabens helt store spørgsmål.

»Når vi nu ved, hvordan tyngdebølger fungerer, kommer vi tættere på spørgsmålet om Big Bang, og hvordan universet genopbygger sig selv med sorte huller. Måske kan det ændre vores syn på universet med denne opdagelse,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Han påpeger dog, at der ligger et stort videnskabeligt arbejde forude, før man kan koble de nye beviser til Big Bang.

Reaktionerne i forskerverden har været en strøm af jubel, og opdagelsen er allerede udråbt som vinder af nobelprisen i fysik af flere førende forskere.

»Det er kæmpe stort, og jeg mener, at beviset for Einsteins teori med 90 pct. sandsynlighed vil vinde Nobelprisen i fysik i år,« udtaler den teoretiske fysiker Clifford Burgess fra McMaster University i Canada.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden

Tårer: Den mystiske gråd

Hvorfor græder man mere over positive oplevelser, jo ældre man bliver, og hvorfor græder nogle mere end andre?
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Her er de bedste bagerier i Rom
Når blodsukkeret falder, og det bliver tid til en pause fra den historiske sightseeing i Rom, er der steder nok at vælge imellem. Men flere af de bedste steder at indtage eftermiddagskaffen og -kagen er nemme at overse, hvis ikke man ved, hvor de er. 
Se flere
Her er de bedste bagerier i Rom
Når blodsukkeret falder, og det bliver tid til en pause fra den historiske sightseeing i Rom, er der steder nok at vælge imellem. Men flere af de bedste steder at indtage eftermiddagskaffen og -kagen er nemme at overse, hvis ikke man ved, hvor de er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her