*

Viden

Ny forskning: Frie bisoner og køer kan skade naturen

Politiske planer om at genoprette dansk natur ved at udsætte store pattedyr kan i stedet skade dyrelivet og økosystemet, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

De store skovpassager på Bornholm gjorde, at klippeøen i 2012 blev udvalgt til at udsætte den europæiske bison, som ankom fra Polen Foto: Grazyna Potwora/AP

Fritgående bisoner, køer eller guldsjakaler i den danske natur.

Det forslag har flere gange været oppe og vende i den politiske debat. Senest da Alternativet lancerede forslaget i partiets partiprogram, hvor de stadig figurer.

Faktisk finder det såkaldte rewilding allerede sted i Danmark, efter bisoner i 2012 blev sat ud i den bornholmske natur. Det er første gang i 10.000 år, at klippeøen har fritgående bisoner.

Alternativet: Dansk natur skal give plads til ulv, guldsjakal, elg og bison

Men ny forskning fra Københavns Universitet viser, at det kan skabe sygdomme og ødelægge økosystemet, hvis man sætter store pattedyr ud i den fri natur. Det skriver universitetet i en pressemeddelse.

»Der mangler et solidt videnskabeligt grundlag for de gavnlige effekter af at sætte nye arter ud i naturen. Det er især bekymrende, fordi vi har at gøre med forsøg på naturgenopretning, der både koster penge og flytter fokus væk fra væsentligere initiativer,« siger lektor David Nogués-Bravo fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Han er en af forfatterne på den videnskabelige artikel, der nu sår tvivl om rewildings positive egenskaber for naturens miljø og eksisterende dyreliv.

En anden af artiklens forfattere advarer mod at sætte nye, store pattedyr ud i naturen.

»Forvaltere, som overvejer rewilding, skal gøre sig klart, at videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan forudsige alle konsekvenserne af at introducere nye arter til dynamiske økosystemer, som konstant er under udvikling,« mener professor Carsten Rahbek, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Store, vilde dyr indtager Danmark

De store pattedyr var en almindelig del af Danmarks natur indtil for 10.000 år siden, hvor de uddøde. De danske skove har endda huset skovelefanter på op til fire meters højde, inden de ligeledes uddøde for 30.000-40.000 år siden.

Rewilding er allerede udbredt i både Europa og USA. Her er blandt andet køer, heste, bjørne, ulve og bævere blevet genudsat i naturen. Men der er stor forskel på, om naturprojekterne er blevet en succes, påpeger medforfatter til artiklen, Daniel Simberloff.

»Kun i nogle tilfælde ser du gavnlige effekter af rewilding, mens andre eksempler som udsættelsen af bævere i Patagonien har haft store uforudsete og negative konsekvenser,« siger professor Daniel Simberloff fra University of Tennessee, som er blandt verdens førende forskere på området.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her