*

 

Viden

Derfor kan god musik give dig ståpels

Får du også gåsehud, når du hører noget bestemt musik? Det handler i virkeligheden om frygt

Gåsehud på grund af musik er et kendt, videnskabeligt fænomen, som kaldes ‘musical chills’. Det opstår i virkeligheden som en slags frygtrespons, men fordi vi godt ved, at situationen ikke er spor farlig, reagerer vi med velbehag. Foto: Wikimedia Commons

Mange har nok oplevet at føle hårene på armen rejse sig i takt med Adeles stigende toneleje, men hvorfor får vi egentlig gåsehud, når vi lytter til musik?

Videnskab.dk har spurgt professor Peter Vuust, som har forsket i, hvad musik gør ved vores hjerne.

Fakta

VidenskabDK_logo.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Videnskab.dk.
Få de seneste forskningsnyheder fra ind- og udland på videnskab.dk

Han kan berette, at gåsehuden er en frygtreaktion, og at kuldegysninger eller gåsehud som et resultat af musik ikke er en oplevelse, som du sidder alene med, hvis du har oplevet det. Faktisk er fænomenet så anerkendt, at det har fået et videnskabeligt navn: "musical chills".

LÆS OGSÅ: Aber har virkelig dårlig musiksmag

»Den respons, hvor hårene rejser sig på armene, og man får kuldegysninger, mener man i virkeligheden, er en slags frygtrespons. Det er præcis det, der sker, når katten rejser børster. Det er den samme type respons,« siger Peter Vuust, professor på Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Man kan så undre sig over, hvorfor det ikke er ubehageligt at få gåsehud over den smukke musik, hvis det i virkeligheden er et udtryk for frygt. Det findes der også en forklaring på. Forskerne har nemlig konstateret, at hjernen udskiller belønningsstoffet dopamin, når vi oplever de såkaldte "musical chills".

LÆS OGSÅ: Derfor kan musik gøre dig glad i låget

»Når vi hører noget musik, opbygges der en forventning til det store sted i musikken, hvor der sker en hel masse, som principielt set overlevelsesmæssigt kunne føles en smule truende, men fordi vi ved, at det ikke er spor farligt, responderer vi med velbehag på det. Fuldstændigt ligesom når vi ser gyserfilm,« siger Peter Vuust.

Når vi oplever kuldegysninger på grund af musik, er det altså i virkeligheden en frygtreaktion på samme måde, som når vi får gåsehud af gyserfilm. Og hvem er bedre til at gøre os klogere på angst og gyserfilm end monster- og uhyggeforsker Mathias Clasen.

Han kan fortælle, at forklaringen på de frygtsomme kuldegysninger skal findes hos vores tidlige forfædre.

LÆS OGSÅ: Musik er smertestillende medicin

»Teorien er, at det er et levn fra en fjern fortid, hvor vi stadig havde pels, og hvor gåsehud fik pelsen til at stritte, så man så mere faretruende ud. Det var en forsvarsmekanisme,« siger Mathias Clasen, adjunkt på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

»Selvom vores art har mistet vores pels, har vi stadig den fysiologiske mekanisme, som får pelsen til at stritte i forsvar for at skræmme angribende organismer væk, hvis vi er truede,« siger Mathias Clasen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her