*

Viden

73 sekunder, syv dræbte og en speaker, der lavede en gigantisk underdrivelse

For 30 år siden indtraf en af rumhistoriens værste katastrofer over USA.

Rumfærgen Challengers 10. "liftoff" blev også dens sidste.

28. januar 1986 kl. 11.38 lettede Challenger fra Kennedy Space Center på missionen med navnet STS-51L.

Rumfærgen medbragte syv astronauter, heriblandt én civil, skolelæreren Christa McAuliffe, der skulle være frontfigur i præsident Reagans projekt "Teachers in Space".

Deres mission skulle vare i seks dage.

Den endte efter bare 73 sekunder.

En gummiring på den ene løfteraket lækkede brændstof, som brændte hul på brændstoftanken og fik den til at eksplodere.

På Nasa's optagelser kan man se Challenger blive flået fra hinanden, mens de to løfteraketter fortsætter i to forskellige retninger på himlen.

Nasa's pressechef Steve Nesbitt speakede tv-billederne, men opdagede først sent, hvad der foregik. Mens katastrofen udfoldede sig på himlen, gav han stadig de kølige data om højde og hastighed fra Nasas kontrolcenter.

Lang tavshed fulgte, inden Nesbitts stemme vendte tilbage med en underdrivelse, der satte sig fast i rumhistorien:

"Flyvelederne overvåger situationen nøje. Der har tydeligvis været en større funktionsfejl."

Privat rumkapløb dyster om at sænke prisen markant på rumrejser

Efter ulykken kom det frem, at ingeniører inden opsendelsen havde advaret Nasa om, at gummiringene på løfteraketterne kunne blive utætte i frostvejr.

Alligevel sendte Nasa Challenger afsted på en morgen, hvor der hang istapper på affyringsrampen.

Ulykken førte til, at Nasa satte hele rumfærgeprogrammet på pause i to år. En stor kommissionsundersøgelse førte til en række forbedringer af rumfærgerne.

Se rumkapslen, der skal få mennesket til Mars

Den anden store ulykke i rumfærgeprogrammet indtraf i 2003, da rumfærgen Colombia brændte op i atmosfæren under hjemrejsen fra en mission.

Det skyldtes, at en del af varmeskjoldet, der beskytter fartøjet under nedstigningen, var ødelagt.

I 2011 sendte Nasa de sidste rumfærger på pension efter i alt 30 års tjeneste. Da havde færgerne fløjet tilsammen 133 succesfulde missioner.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her