*

Viden

Russiske forskere vil bombe asteroider med atomvåben

Hvis menneskeheden bliver truet af et asteroide, kan det blive nødvendigt at ændre en årtier gammel aftale.

Nasa havde man pr. 15. januar i år opdaget 13.718 objekter, der muligvis på et tidspunkt kan blive et problem for Jorden. 1.654 af disse bliver betegnet »muligvis farlige asteroider« - altså asteroider der kan ske at komme så tæt på Jorden, at de vil ramme. Foto: AP/Nasa

Hvordan beskytter man sig sig bedst, hvis en asteroide med kurs mod Jorden truer med at udslette menneskeheden?

Det spørgsmål bliver ikke bare stillet af science fiction-forfattere og filmskabere, men også af rumforskere fra hele verden. Og nu har de russiske forskere konkluderet, at en atombombe-sprængning nær en asteroide kan være det mest effektive middel mod en sådan masseudslettelse.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass har instituttet Tsniimash, som er en del af landets rumagentur Roscosmos, udsendt en pressemeddelelse, hvori man forklarer, at man er nået frem til atomvåben som den bedste løsning.

Såfremt at asteroiden altså er mere end 30 dage fra at nå Jorden, og man dermed har tid til at sprænge den ud af sin bane, før den når alt for tæt på.

»I dette tilfælde ville en eksplosion ske på en sådan måde, at asteroiden ikke bliver sprængt i mindre stykker,« lyder det i pressemeddelelsen.

Så farlige er asteroider

I stedet vil man sprænge atombomben nær asteroiden, hvorved eksplosionen ændrer dens bane.

Ifølge en traktat fra 1967, som over 100 lande har skrevet under på, er det forbudt at sende masseødelæggelsesvåben som f.eks. atomvåben, ud i rummet.

Men de russiske forskere er sikre på, at den slags forbud »vil blive ophævet«, hvis kloden var i overhængende fare.

De russiske forskere er blot nogle blandt mange, der af det europæiske projekt Neoshield er blevet bedt om at komme med deres bud på, hvordan vi beskytter Jorden mod asteroidenedslag. Forskerne har arbejdet i årevis på forskellige scenarier og mulige løsninger.

Og de russiske forskeres bud er ikke fuldstændig urealistisk - forskerne bekræfter nemlig at det, som Neoshield-gruppen i forvejen har arbejdet med som en mulig løsning, kan lade sig gøre.

»Hvis man kun har et par år, kan man blive nødt til at tvinge asteroiden til at ændre bane med et endnu større skub. Så kan en eksplosion på overfladen være den bedste løsning – og det største våben, vi har, er atomvåben. Derfor undersøger vi også brug af atomvåben som den sidste mulighed,« sagde den danske rumforsker Line Drube, som er en del af forskergruppen bag Neoshield, i 2014 til Jyllands-Posten.

Et andet af Neoshields forslag går på at sende rumskibe op til en truende asteroide og flyve ind i den for derved at "skubbe" den ud af kurs.

Uidentificeret flyvende objekt brød Jordens atmosfære

Problemet med asteroider eller andre himmelobjekter, hvis baner krydser Jordens, har længe optaget rumforskere. Ifølge Nasa havde man pr. 15. januar i år opdaget 13.718 objekter, der på et tidspunkt kan ske at komme nær Jorden. 1.654 af disse bliver betegnet »muligvis farlige asteroider« - altså asteroider der kan ske at komme så tæt på Jorden, at den vil ramme.

På Jordens overflade har man fundet utallige større kratere, som vidner om tidligere tiders voldsomme nedslag, og nogle af dem - bl.a. et nyligt fundet millioner af år gammelt krater i Australien - er så store, at hele menneskeheden ville være udslettet, hvis et sådant nedslag skulle ske i vores tid.

Astrofysiker: Mennesket lever på lånt tid

Ifølge Nasa skal der en asteroide, komet eller meteor på blot en til to kilometer i diameter til for at give store klimaforandringer og dermed true en del af Jordens befolkning, men også mindre objekter kan true menneskeliv, ikke mindst hvis de slår ned i havområder og dermed skaber store tsunamier, eller hvis de skulle ramme et tætbefolket område.

I oktober sidste år passerede en asteroide med en diameter på 400 meter Jorden i en afstand af 486.000 kilometer, og for et år siden fløj en endnu større asteroide tæt forbi os.

Ruslands Tsniimash-institut arbejder specifikt med at udvikle langtrækkende missiler, og netop derfor har de russiske forskere fået til opgave at finde ud af, om atomvåben mod asteroider ville kunne lade sig gøre.

Nasa har en tabel over objekter, der muligvis kan ramme Jorden, komplet med objekternes størrelse, hastighed og mulige nedslagstidspunkter. Tabellen kan ses her.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her