*

 

Viden

Ny forskning: Depression kureres på blot én dag hos forsøgsdyr

Antidepressiv: Forskere har fundet et nyt stof, som kan kurere depression hos forsøgsdyr på én dag. Det er kolossalt spændende resultater, mener danske forskere.

Det nye stof, der indtil videre går under navnet Gaba-Nam, kan kurere depression hos forsøgsdyr på under 24 timer, og det har næsten ingen bivirkninger. Arkivfoto

Ny forskning fra forskere ved Maryland School of Medicine har ledt til opdagelsen af et lovende stof til behandling af depression.

Det nye stof, der indtil videre går under navnet Gaba-Nam, kan kurere depression hos forsøgsdyr på under 24 timer, og det har næsten ingen bivirkninger.

Samtidig repræsenterer Gaba-Nam en helt ny form for antidepressiv medicin, der potentielt kan være en stor forandring for de mange millioner mennesker, hvis liv bliver ødelagt af en depression.

»Vores resultater åbner for en helt ny klasse af potentiel antidepressiv medicin. Vi har beviserne for, at disse stoffer kan afhjælpe de meget ødelæggende symptomer på depression på mindre end en dag. Vi kunne ikke være mere begejstrede for vores resultater, og vi planlægger allerede nu forsøg på mennesker inden for et år,« fortæller forskeren bag opdagelsen, professor Scott Thomson fra Maryland School of Medicine.

Begejstret professor

Psykiatriprofessor på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech har læst studiet om Scott Thomsons opdagelse.

Fakta

Depression

  • Depression rammer op mod hver fjerde danske kvinde og hver niende danske mand.
  • I Danmark er 440.000 mennesker på antidepressiv medicin og/eller i psykoterapeutisk behandling, hvilket årligt koster samfundet 6 mia. kr. i behandlinger, tabt arbejdsfortjeneste og førtidspension. Udgifterne til behandling er under en tredjedel af de samlede udgifter.
  • Verdenssundhedsorganisationen WHO forventer, at antallet af personer med depression vil stige i fremtiden og gøre depression til den næstmest omkostningstunge folkesygdom efter hjertekarsygdomme.

Poul Videbech er mildt sagt meget begejstret. Ifølge den danske forsker er forsøgsresultaterne fantastisk interessante og rammer ned i et område, som lige nu er det »hotteste af det hotteste« inden for forskning i antidepressiv medicin.

»Vi har fået øjnene op for, at der er andre medicinske veje at gå end den traditionelle til behandling af depression. Mange mennesker har ikke effekt af de behandlinger, som vi har til rådighed i dag, idet hverken medicin eller psykoterapi hjælper. For dem kan dette være det første vigtige skridt mod nye og tiltrængte former for behandling. Det er fantastisk betydningsfuldt,« siger Poul Videbech.

Advarer mod mere medicin

På Aalborg Universitet har Anders Petersen, der er lektor i sociologi og forsker i depression og depressionsdiagnose, også læst det nye studie, men han er ikke umiddelbart lige så begejstret som Poul Videbech for udsigten til mere medicin til folk med depression.

»Allerede i dag er 440.000 danskere på en eller anden form for antidepressiv medicin, som går ind og påvirker deres hjerner. Og selvom det ser ud til, at denne nye form for medicin virker bedre og hurtigere end andre, synes jeg, at vi skal holde igen med hele tiden at tro, at depression kun kan kureres med medicin. I stedet bør vi forsøge at finde ind til, hvorfor så mange mennesker får depression, som det er tilfældet. Hvad sker der i den sociale kontekst, og hvad tricker depressionen,« siger Anders Petersen.

Han maner til forsigtighed med at tro, at depression er et eller andet form for biokemisk monster, der kun kan behandles med medicin.

At medicin virker for mange mennesker med depression, er der dog ikke tvivl om. Ifølge tal fra Department of Psychiatry ved Washington University in St. Louis lider 17,5 millioner amerikanere af depression.

80 pct. af alle personer, der modtager medicinsk behandling, forbedrer ifølge universitets forskere deres livskvalitet betydeligt. Alligevel søger op mod to tredjedele af de 17,5 millioner amerikanere med depression ikke behandling.

Når det gælder medicinsk behandling af depression, er Lundbeck verdensledende inden for området, og også her har man noteret sig forskningsresultaterne fra Scott Thomson og University of Maryland.

Principal Scientist Henrik Sindal Jensen fortæller, at forskning inden for området har fået et stort løft de seneste 5-10 år.

»Det er et meget spændende studie på mange måder. For det første omhandler studiet et stof med en helt ny virkningsmekanisme inden for depression, og for det andet virker det meget hurtigt. Jeg synes desuden, at det virker til at være et meget grundigt studie, der helt klart har nogle spændende perspektiver,« siger Henrik Sindal Jensen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere
»Så kan de også lige se blonden på kjolen – og blondinen selv«
Birthe Kjær er et sikkert hit på festivaler i hele landet og blandt grandprix-fans, der stadig har ”Vi maler byen rød” fra 1989 på deres topti. Nu er hun til Aarhus Festuge, hvor hun vil helt tæt på sit publikum. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her