*

Viden

Danske forskere har opdaget et effektivt våben i kampen mod kræft

Forskning: Jagten på en kur mod graviditetsmalaria har givet en uventet sidegevinst for KU-forskere, der har opdaget, hvordan man kan dræbe kræftceller via malariaparasitter.

Forskere fra Københavns Universitet har i laboratorie- og museforsøg haft så overbevisende resultater med at anvende malariaproteinet til at transportere gift ind i kræftcellerne og slå dem ihjel, at forskerne forventer at være klar til at teste behandlingsmetoden i mennesker allerede om tre-fire år. Arkivfoto: Boris Roessler

Danske forskere fra Københavns Universitet og University of British Columbia (UBC) står over for et muligt gennembrud i kampen mod kræft, efter at de – nærmest ved en tilfældighed – har opdaget et særligt malariaparasitprotein, som ser ud til at kunne bruges som et effektivt våben mod kræftceller.

Forskerne har i laboratorie- og museforsøg haft så overbevisende resultater med at anvende malariaproteinet til at transportere gift ind i kræftcellerne og slå dem ihjel, at forskerne forventer at være klar til at teste behandlingsmetoden i mennesker allerede om tre-fire år. Det skal ske i samarbejde med Rigshospitalet, og dyreforsøgene tyder på, at behandlingsmetoden virker på stort set alle former for kræft, både lymfekræft, prostatakræft, brystkræft, blærekræft etc.

(Artiklen fortsættes under grafikken)

»Vi ser det som lidt af et gennembrud,« siger Ali Salanti, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han har de seneste to år kørt forskningsparløb med sin gamle studiekammerat, kræftforsker Mads Daugaard fra UBC i Canada, og deres banebrydende forskningsresultater bliver offentliggjort tirsdag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

Vaccinejagt

Det var jagten på en vaccine mod graviditetsmalaria, som gav forskerne den uventede sidegevinst i form af en ny opdagelse om kræftcellernes indretning.

Kæmpe gennembrud: Kolossal kræftsvulst tilintetgjort på 3 uger

De fandt ud af, at den særlige kulhydratkrog, som findes i en moderkage, og som man ved, at malariaparasitten bruger til at hægte sig fast i moderkagen hos en gravid kvinde, findes helt magen til på kræftceller.

»Videnskabsmænd har i årtier ledt efter den præcise lighed mellem en kræftsvulst og moderkage. Moderkagen er et organ, der skal vokse fra få celler til et kilotungt organ på få måneder – ovenikøbet i et relativt fremmed miljø. Kræfttumorer gør på sin vis det samme, nemlig vokser aggressivt i et fremmed miljø. Vi har nu fundet, at de har kulhydratkrogen tilfælles, og at det er den, som er med til at sørge for hurtig vækst. Vi har også fundet ud af at bruge den nye viden til at bekæmpe kræftcellernes vækst,« forklarer Ali Salanti.

Ingen andre celler i kroppen – ud over altså moderkageceller og kræftceller – er udstyret med den biologiske krog, som malariaparasitten gennem millioner af år har lært at bruge til at sætte sig fast i moderkagen på. Den nye viden gav forskerne den idé at undersøge, om man kan udstyre malariaproteinet med kræftcelledræbende gift – en form for kemoterapi – og derefter lade det hægte sig fast på kræftcellen og dræbe tumoren.

Først fremstillede forskerne den særlige malariaproteinkrog syntetisk i laboratoriet og slap derefter proteinet løs i laboratorieskåle med tusindvis af vævsprøver fra kræftpatienter. Resultaterne var overraskende, og teorien holdt stik, for proteinet hægtede sig fast på kræftcellerne, men ikke på normale kropsceller. Malariaproteinet ramte over 95 pct. af alle tumortyper.

Derefter udstyrede forskerne malariaproteinet med celledræbende giftstof og sprøjtede det ind i mus, der havde fået indopereret forskellige typer menneskekræftsvulster.

Væksten stoppede

Dyreforsøgene viste forbløffende resultater: Malariaproteinet med giftstoffet bekæmpede effektivt alle testede kræfttyper i musene, heriblandt lymfekræft, brystkræft og prostatakræft.

»Næsten uanset hvilken type kræft vi undersøgte, kunne vi stoppe væksten af cancer hos musene, og for bl.a. metastatisk brystkræft blev alle musene helbredt,« siger Ali Salanti.

Næsten uanset hvilken type kræft vi undersøgte, kunne vi stoppe væksten af cancer hos musene.
Ali Salanti, professor, kræftforsker

Ved lymfekræftmusene holdt kræften helt op med at vokse modsat svulsterne i musene i kontrolgruppen, som hurtigt dræbte alle de ikke-behandlede mus. Ved prostatakræft var svulsterne helt forsvundet hos hver tredje mus, en måned efter at de have fået blot to giftdoser. Og når det gjaldt mus med metastatisk brystkræft, så forsvandt alle tumorer i dyrene, der blev behandlet.

De kommende år skal forskerne bruge på at få mere viden om dosis og evt. bivirkninger. Foreløbig har der dog ikke vist sig nogen bivirkninger, og umiddelbart er den eneste hage ved metoden, at gravide ikke kan modtage behandlingen.

»Populært sagt vil giften tro, at moderkagen er en tumor og slå den ihjel, ganske som den tror, at en tumor er en moderkage,« siger Ali Salanti.

»Det store spørgsmål er, om det virker på samme måde i mennesker som i mus, og om menneskekroppen kan tåle de doser, der skal til, uden bivirkninger. Men vi er ret optimistiske,« siger Ali Salanti.

Opdagelsen vækker begejstring også uden for forskergruppen. Kræftforsker Kjeld Schmiegelow, som i øjeblikket er ansat på New York University, hæfter sig ved, at metoden ser ud til at virke bredt på kræft.

»Den giver meget store perspektiver og åbner potentielt op for kræftbehandling, der kan være effektiv over for mange forskellige kræftsygdomme og med langt mindre risiko for bivirkninger end ved mange andre kræftbehandlinger,« siger han.

På Rigshospitalets afdeling for afprøvning af kræftmedicin kalder professor og overlæge Ulrik Lassen forskningen for »spændende og lovende«.

»Det er lettere at behandle mus end mennesker. Og der kan jo dukke uforudsete bivirkninger op, når vi afprøver metoden på kræftpatienter. Men med den virkningsmekanisme, der er tale om, og med de dyreforsøg, der foreligger, ser det rigtigt spændende ud.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her